Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gangsform til Kejserstilen. Men det forekommer mig at være en
Uretfærdighed mod Ludvig XVI’s Stil. Den repræsenterer efter
min Opfattelse den rigeste, den skønneste og den ædleste Form
for Ny-Klassicismen, medens Empirestilen forekommer mig at
være en Dekadence, — som Barokken er et Forfald af
Renais-sancen. Kun er der den Forskel, at medens Barokkens
Sygdom bestaar i Overmættelse, i Formernes unaturlige Svulmen og
opdyngede Masser, der giver et Vrængebilled af Renaissancens
Sundhed og Renhed, bestaar Empirens Sygdom i én overvættes
Magerhed og Skarphed, og den er som et Alderdomsbilled af den
unge og skønne style Louis XVI. Empirens Sprog er en kold
og tør Rhetorik. Den sætter Geometrien højere end Lunet og
den skabende Kunstneraand, følger de snorlige Landeveje, snubler
derfor sjældent, men kommer heller aldrig paa de Bjærge, hvorfra
der er det vide Syn. Empirekunsten kan være skøn, hvor den
direkte efterligner sine skønne Forbilleder, men den er tung og
plump til at opfinde. Medens den bliver kluntet, naar den
forsøger at anvende de ægyptiske Former, der var naaet til Frankrig
efter Bonapartes Tog til Ægypten, har den efter et halvt
Hundred-aars forberedende Øvelser faaet et vist Greb paa at benytte
Elementer af den romerske Kejserstil.
Paa fransk Grund finder den i Percier og Fontaine sine
smagfuldeste og lærdeste Repræsentanter. De tegner for Kejseren
Omgivelser, der passer til hans klassisk formede Hoved; de tegner
for Fyrster Slotte, for Kapitalister Hoteller, og de bevarer under
Verdensbyens store Forhold et stort Snit i deres Udkast, en
Gennemførthed i Stilen, som maa beundres, og til hvis stolte
dekorative Karakter man intet Sidestykke kan finde uden for
Frankrigs Grænser.
Overhovedet er Ny-Klassicismens rette Hjemsted Frankrig.
Alene dér lever den et naturligt Liv, fødes, modnes, døer
paa en historisk Baggrund. Og det forekommer mig da ogsaa,
at der i ingen Ny-Klassicisme i Europa findes saa megen sand
Stil, som netop i den franske. Man forstaar ved Stil et
Kunstværks nøje og stramme Overensstemmelse med dets Undfangelses,
dets Fødsels og dets Samtids Forhold, og ingen Steder er
Empirestilen bedre i Overensstemmelse med disse Forhold end i Frankrig.
Intet andet Sted bygger den saa solidt paa de sociale og politiske
Forhold; intet andet Sted fremstaar den som saa absolut en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
