- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
230

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Folketingsmand F. Bajer: Den dansk-amerikanske Voldgiftssag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

intet Svar havde modtaget fra Danmark, fornyede Nordamerika
sit Forslag om Voldgift ved en Skrivelse fra sin Minister i
København W. J, Gramer, den 29de April 1874, til Udenrigsminister,
Baron Rosenørn-Lehn. Denne svarede den 8de Juni, at han
haabede, de Forenede Staters Regering vilde tage sit Forslag om
Voldgift tilbage, naar dens Udenrigsminister havde forhandlet med
den danske Chargé d’affaires i Washington Joh. Hegermann-:
Lindencrone. Efter en Samtale, som denne havde med Hami 11on
Fish, sendte han ham derefter den 14de Juli en skriftlig
Forestilling. I denne undrer den danske Regering sig over, at den
nordamerikanske ikke vil lade Sagen falde, efter at den har set,
hvorledes det s. k. Alabamaspørgsmaal blev løst; Voldgiftsdommen
var jo nemlig gaaet England imod, medens Danmark i den her
omhandlede Sag »havde handlet imod Republiken Venezuela i
fuld Overensstemmelse med de Grundsætninger, som England, efter
de Forenede Staters Mening, havde krænket ved sin Færd lige
overfor Sydstaterne, der havde rejst sig imod Unionens Regering«
<Corr. dipi. 43—44). Flere Grunde gives, hvorfor den danske maa
fraraade en Afgørelse ved Voldgift. Som Bilag til Forestillingen
fulgte flere Aktstykker1).

Da Hamilton Fish en fjorten Dages Tid havde overvejet
Sagen, meddelte han, den 29de Juli, Hegermann-Lindencrone,
at han havde sendt den danske Regering en Modforestilling. Dette
»Memorandum« blev den 15de August af Cramer i København
tilsendt Rosenørn-Lehn. Det søgte at gendrive dennes Grunde
til at modsætte sig Voldgift, — en Afgørelsesmaade, som
fremdeles fastholdtes. Den danske Udenrigsminister bevarede derefter
Tavsheden i tolv Aar.

Den 18de Februar 1886 skrev den nordamerikanske Minister
i København R. B. Anderson til den danske Udenrigsminister,
at hans Regering havde anmodet ham om at minde den danske
om den længe gemte, men aldrig glemte Butterfieldske Sag. De * i

’) Blandt disse findes en Skrivelse fra den danske Generalkonsul Styrup
i Caracas (Venezuela) og fra Venezuelas Konsul, C. Hurtzig, paa St.
Thomas, gennem hvem Republikens Regering advarer den danske Guvernør

i Vestindien imod de Skibe, som da allerede (den 29de og 30te September
1854) var løbne ind i St. Thomas Havn. Har Venezuelas Regering’ikke
tidligere (i September) sendt Guvernøren Underretning, kan det næppe
være rigtigt, at Skibene først derefter ankom, hvad Udenrigsminister
Rosenørn-Lehn sagde i Folketinget den 6te Marts 1889 (Sp. 4811).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free