- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
231

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Folketingsmand F. Bajer: Den dansk-amerikanske Voldgiftssag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forenede Staters Præsident kunde ikke lade den bero ved, at den
danske Regering hverken vilde betale Skadeserstatning eller
underkaste sig en upartisk Voldgift.

Endelig maatte da Baron Rosenørn-Lehn give efter og
gaa ind paa Forslaget om Voldgift. Dette skete dog først efter
mange Forhandlinger i Ministeriet og Statsraadet. I den Grad
sneglede Sagen sig frem, at det først den 6te December 1888
lykkedes at faa underskrevet en foreløbig Konvention, i Følge
hvilken Sagen skulde henvises til Afgørelse af den engelske Minister
i Athen Sir Edmund Monson (og ikke, som tyve Aar tidligere
af Nordamerika foreslaaet, af den engelske eller russiske Minister’
i Washington).

Uagtet Danmarks Rigsdag da var samlet, fik den intet at
vide om Konventionen, som den 6te December 1888 var bleven
underskrevet i København. Denne blev sendt til den nordamerikanske
Regering, forelagt Senatet i Washington og vedtaget af dette
(Repræsentanthusets Samtykke kræver Forfatningen nemlig ikke
til slige Sager). Na ar Senatet var færdigt med Sagen, er ikke
oplyst for Rigsdagen. Dennes Samtykke æskedes ikke, før dens
Slutningshastighed nærmede sig med stærke Skridt.

Den 4de Marts 1889 lod Udenrigsministeren anmælde i
Folketinget og den 5te i Landstinget et Forslag til Rigsdagsbeslutning,
ifølge hvilken Rigsdagen skulde meddele sit Samtykke til
Konventionen af 6te December 1888 om, »at de s. k. Butterfieldske
Er-statsningskrav underkastes Voldgift*.

Almindelig Overraskelse! Hvad var »Butterfield« for noget
eller nogen? I et Samraad med Finansudvalget skal
Udenrigsministeren have gjort en fortrolig Meddelelse herom. Men udenfor
»de 15 indviedes« Kreds tør man vædde 10 mod 1, at ikke 1 af
20 Medlemmer anede, hvad den Sag gjaldt, som allerede den 5te
Marts, da Folketingets Møde sluttedes omtr. Kl. 5 Eftermiddag,
blev sat paa Dagsordenen til 1ste Behandling den 6te Marts Kl. 1.
Var det hidtil gaaet langsomt, skulde det nu gaa i Galop.

Med Forslaget til Rigsdagsbeslutning — kun halvtredje
Linje langt — fulgte ikke den ringeste Oplysning. Først senere
blev, paa et særligt løst Blad, omdelt et Aftryk af Konventionen
(paa Dansk og Engelsk). Af dennes Indledning fik man kun følgende
at vide om de Butterfieldske Krav. De gjaldt »en Skadesløsholdelse
for Dampskibet »Benjamin Franklin« og Barkskibet »Cathrine
Augustas« Beslaglæggelse og Tilbageholdelse ved Øvrighederne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free