Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Folketingsmand F. Bajer: Den dansk-amerikanske Voldgiftssag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hér kopi den allerede Dagen efter, Tirsdag den 26de Marts,
til 1ste Behandling. Hastværket var saa stærkt, at Nr. 1 paa
Dagsordenen var Afgørelse af Formandens Forslag om
Behand-lingsmaaden, og umiddelbart derefter gav Tinget sit Samtykke til,
at 1ste Behandling straks begyndte.
Udenrigsministeren var eneste Taler. Han sagde
omtrent det samme som i Folketinget den 6te Marts; men det er
alligevel oplysende at sammenligne de to Taler. I Landstinget
nævnede han »Slutningen af September« som det Tidspunkt (1854),
da de meget omtalte . Skibe var ankomne til St. Thomas. I
Folketinget derimod nævnede han intet bestemt Tidspunkt for Ankomsten,
roen omtalte den Advarsel, man havde faaet »gennem den danske
Konsul i Caracas og den venezuelanske Konsul i St. Thomas«,
og fortsatte: »det varede heller ikke længe, førend der indfandt
sig to Skibe«. Advarslerne var imidlertid af 8de og 14de Oktober,
— hvilket Rigsdagen kunde have set af den omdelte
»Corre-spondance diplomatique« (s. 46—47), om Tiden havde tilladt at
læse den. Følgelig kunde Skibene ikke være komne tidligere end
i sidste Halvdel af Oktober. De var imidlertid virkelig komne den
29de og 30te September1). Maaske kan Gaaden løses paa den Maade,
at Guvernøren i St. Thomas tidligere — hvad Ministeren sagde i
Landstinget — »havde faaet en direkte Henvendelse fra den
venezuelanske Regering«. Men i saa Fald er der et beklageligt Hul i
den omdelte Graabog. Hvad denne nemlig meddeler (s. 44), er
ingen direkte Henvendelse, men den ovehnævnte indirekte gennem
Konsulerne. Sagen havde staaet sikrere overfor Voldgiftsdommen,
dersom Rigsdagen ved en grundigere Behandling havde kunnet give
Ministeren Lejlighed til at stoppe dette Hul, hvad han ventelig
kunde. Rigsdagens Forhandlinger hører jo nemlig , til Sagens Akter,
som uden Tvivl er bievne brugte af Voldgiftsdommeren. Jo mer
oplyst Sagen kunde foreligge for denne, des bedre. Og det er jo
netop Formaalet med parlamentariske Forhandlinger at sprede saa
alsidigt Lys som muligt over en Sag.
I begge Tingene udtalte Ministeren, at i Aaret 1869, da
den nordamerikanske Regering første Gang foreslog Voldgift, fandt
den danske Regering ikke, at der var tilstrækkelig Grund dertil.
Men i Folketinget siger han kort derefter — hvad han ikke gentog
i Landstinget —, at »vi allerede i 1869 erklærede, at vi ikke
’) Se „Mémoire présenté par le gouvernement danois k Sir Edm. Monson",
November 1889, S. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
