- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
244

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

istedetfor til Psykologiens, der er saa uanselig. Saaledes i

»Rosmersholm«: det unaturlige Dobbelt-Spring ud i Mølleaaen;
saaledes i »Kong Midas«: det unaturlige Vanvid; saaledes i
»Kampen for Tilværelsen«: det unaturlige Pistolskud osv. osv.

Meningen er nu ikke, at den mere moderne Komposition i
»Kong Midas« (og delvis ogsaa i Daudets Stykke) har bidraget til
den Lykke, Stykket har gjort. Ti det gamle Krav om logisk og
derfor »spændende« Handling er jo ikke helt død ud endnu, det
synes kun paa Veje til at uddø. Og Heiberg har da ogsaa gjort
det en Del Avancer. Nej, Meningen var kun at forklare, hvorfor
»Kong Midas« (og, delvis, Daudets Stykke) kunde gøre Lykke,
uagtet det er komponeret i Strid med en Recept, som mange
endnu antager for ene saliggørende. Hvad der har skabt begge
de nye Skuespils Sukces, er selvfølgelig mere almengyldige
moderne Aktiver. Alle véd jo, f. Eks. fra »Revuerne«, hvor det er
Folk til Oplivelse, om de møder i Teatret deres Yndlings-Organers
(og dermed deres egen) Hakken paa Dit og Henførelse over Dat,
om de hører fra Scenen deres eget daglige, skæmtende og
patetiske Tale-Sæt, Dagens Melodier, Dagens Brandere, Dagens
Fraser, Dagens Jargon. Af dette Oplivelses-Middel har baade
Heiberg og Daudet gjort saa megen Brug, som deres Æmner
tillod dem. Men fremfor alt fængsl es dog et Publikum, hvis det
i et Stykkes Grundstemning, i dets Figurers Væsen og Væren
genfinder Tendenser, som det enten — mer og mindre tillidsfuldt
— giver Vind i Sejlene hos sig selv, eller som det — mer og
mindre bevidst — søger at bekæmpe og tvinge tilbage. Og just
i den Henseende yder begge Stykker meget, noget nyt, som ikke
tidligere Skuespil har bragt. Deri bestaar deres Modernisme.

Om Heibergs Stykke kunde man sige: det er skrevet ud af
den Stemning, hvori dets Fru Hjelm befinder sig, efter at hendes
sidste, dyre Tro, Troen paa den aristokratiske Radikaler (den
aristokratiske Radikalisme?) er styrtet sammen. Træt og slap er
den, spodsk og vantro og arrig ved de store Paastande, ængsteligt
uvillig overfor heftige Følelser! Bliv os fra Livet, ethvert »for
meget«! de er Narre, eller de bliver forrykte som vil, at alt
skal være Guld! Kong Midas-Titlen refererer sig til selve Stykkets
Udsprings-Stemning ... Og saa lurer der dog endnu bag
Skepticismen en Slags ærgerlig Respekt for de voldsomme Krav. Og
skøndt Følelsen kender sig angst for, det vil sige: udygtig til, de
store Paroksysmer og følgelig fordømmer dem, pirres den dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free