Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at alt afhang af den raa Kraft, ja saa vilde selvfølgelig kun den
stærke leve. Men hvor Livs-Vilkaarene er blevet flere og flere og
tilmed ideligt krydsende hinanden, dér spiller jo de hundrede
Egenskaber en Rolle foruden »Styrken«; ja Styrken kan bljve
ganske værdiløs: der er f. Eks. nutildags Kredse, hvor næsten den
brutalt »svage« har størst Udsigt til at leve. Det er det ene! Og
det andet er, at selvfølgelig lader det darwinske Udtryk »Kampen
for Tilværelsen« det ganske ubestemt, hvad der skal förstaas,
hvad man vil lægge ånd i Begrebet »Tilværelsen«. Enhver Art,
ethvert Slægtled kan fortolke det efter sit Behov, — selv rummer
det alle Fortolkninger. De saakaldto Natur-Love har det tilfælles
med vore menneskelige Love, at de specificerer ikke. Naar vi
erklærer: »Injurier er strafbare«, saa remser vi ikke samtidig op:
det og det er en Injurie! Hvad der skal opfattes som en Injurie
overlades til hver Tids Skøn.
Naar altsaa Daudets unge Slægt sætter Livet, Tilværelsen
som enstydig med Magt, med Magt-Brynde, med Nydelsen ved at
have og udøve Magt, — saa gør de det for egen Regning. De
bar ikke Anskuelser fælles med Darwin (hvis Aspirationer var helt
andre), — men de staar derfor ikke alene i Tiden med deres
Anskuelser.
Den nye Mands-Type præsenteres af Daudet i tre
Varieteter: to unge Eksemplarer og et yngste. Men de er kun lidt
forskellige Udviklings-Trin af det ene og det samme, og man kan
karakterisere dem under et. Denne Figur er da ikke ærgerlig
over at være forelsket og ikke flov over sin Medlidenhed; ti den
kender ikke til Kærlighed og føler ingen Medlidenhed. Kvinder
bruger den »som Sten i sin Slynge«, som Middel til at skaffe sig
Magt eller Nydelse. Den baade begynder og ender i Don
Juan-Lysten: betvinge, nyde, udbytte — og saa væk dermed, saa
ligegyldigt, som man kaster Skallen bort af en Appelsin, man har
suget. Medens Paul Astier bringer et stakkels Pigebarn bort, spm
har villet tage Gift for hans Skyld, tænker han blot hele Tiden:
»Du har stort Middagsselskab hjemme!« Han er stærk, fordi han
er kold, »kold med hede Øjne«, som det hedder om ham. En
intelligent, beleven, yderst »korrekt« Egoist; praktisk paa en Hals,
derfor ogsaa en dygtig Skuespiller, hvor det behøves; uden saa
meget som Gnist af Interesse for andre, fri for alt, hvad der
kunde ligne Hengivenhed, Taknemlighed, Deltagelse; sikker paa,
at Overmagten tilhører den hensynsløse, den dristige, fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
