Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv er hensynsløs og dristig, og fordi han vil erobre sig en
Overmagt. Ret og Uret eksisterer ikke for ham, undtagen som
»Fordomme«, der stikker Tosserne i Blodet. Spørger man ham
om hans Filosofi, såa svarer han leende (og dette er nok et Hug
fra Daudet til den yngste franske poetiske Skole, Symbolisterne!),
at han holder paa den Lære, hvorefter Verden er bare et
Skyggespil: »saa tør man tillade sig alt, der ligger ingen Vægt paa
noget som helst«.
Daudet siger i en Fortale, at han har skildret denne Type
efter »adskillige unge Æventyrere, som han kjender«. Han blev
første Gang opmærksom paa den, da et Par af samme Race
myrdede en stakkels gammel Kone i Paris; og den Digtning, han
da fik Ideen til, traf han i en vis Forstand allerede skreven, da
han siden hen kom til at læse »Raskolnikov«. Disse Beviser for, at
Typen findes ret smukt udfoldet allerede i det virkelige Liv, og det
ogsaa uden for Frankrig, lod sig maaske forøge. Dens »Teorier«
møder man ialfald overalt. »Der kan ikke være Tale om
Uretfærdighed, begaaet af Herrernes (Overmenneskenes) Kaste. Ti der
gives ikke Ret og Uret. Tilføjelse af Skade, Overvælden,
Udnytten, Tilintetgøren kan ikke være Uret. Den egentlige Livsattraa
har til Maal: »Magt« osv. osv. Nietzsche’s Livsfilosofi maa være
Udtryk for et Temperament, der staar hine Daudet’ske
Tilværelses-Kæmperes ikke saa overvættes fjærnt. Kun har de sidste sat
deres Appetit til brutale og konkrete Værdier, Filosofen sin til
ædle og abstrakte.
Side om Side med den nye Mands-Type, som dens
Komplement, har endelig Daudet stillet en 20aarig Dame. Paafaldende
nok (især da Digteren er Franskmand) har han gjort hende til
Jødinde. Og hvordan er saa denne Esther de Seleny? Klog,
hurtig, heftig, selvraadig; med Attraa efter Pragt og Fart (»det
er dejligt, Flirtation til Hest!«); udholdende og — ubarmhjærtig.
Paa det erotiske Omraade er hun bevidst. Og hun vil aldrig
bøje sig for nogen anden Mand end den, der er paa én Gang
»korrekt« og uforfærdet, magtsyg og dog bestandig koldblodig,
altid Herre over sig selv. Hun forlanger en, der helt ud kan være
hendes »Herre og Mester«; men ham vil hun saa ogsaa være
stolt af at eje og af at stræbe sammen med. »Jeg rig og skøn,
Du hensynsløst stærk og dristig — tilsammen skal vi lægge
Verden for vore Fødder — den store, dejlige Verden!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
