Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det Øjeblik Paul Astier og Esther lige har naaet hinanden
over alle Hindringer og har forenet deres Stemmer i denne
Erobrer-Duet, skyder saa Daudet Hr. Paul en Pistolkugle for Panden.
Digteren tilstaar, at det er en Smule å la d’Ennery, å la
Melo-dramafabrikanterne. »Men jeg hader hint infame Dyr, saa jeg
godt selv kunde have skudt ham ned«, udbryder han. Og han
føler sig som en »brav Mand« paa Konto af Skuddet.
Det er nu sikkert nok, at hvis der ikke hos selve Daudet
havde været Spirer — maaske kun bitte smaa Tendenser — til
dette Paul Astier’ske, saa havde han ikke kunnet skildre en
saadan Figur. En Digters »Iagttagelser« tjæner nemlig kun til
Kostume for hans Drifter; de yder Svøbet til Børnene, som han
bringer til Verden, og som er Kød og Blod af hans eget Kød og
Blod ... Det er fremdeles sikkert nok, at et Publikum, der slet
ingen Berøringspunkter havde med en scenisk Figur, vilde
forholde sig fuldstændig ligegyldig til den. Pistolskuddet mod Paul
Astier og den Sympati, der følger det fra Tilskuerne, er da
Maale-stok for, hvor stærkt Digteren og Publikum ønsker slige Anlæg
trængt tilbage hos sig. Men Maalestokken kunde man forøvrig
ret vel have undværet, — hvad det kommer an paa er, at et
Skuespil bringer os til, bevidst eller ubevidst, at tage Parti for og
imod det, som rører sig i os. Deri bestaar Digtningens moralske
Indflydelse, det er den »Lutring«, som den skal forhjælpe os til.
Om Spillet i de to Stykker er der ikke Grund til at tale
meget, — og at sige lidt, at hilse med et Buk til denne og med
en Grimasse til hin, synes lidet nyttigt. Det vil formentlig være
klogere at samle af og til Indtryk fra en Skuespillers Udførelse af
flere Roller til en Belysning af, hvordan det har sig nu med
den paagældendes gamle Kunst. Gamle og gængse Domme trænger
jo til at tages frem en Gang imellem til Eftersyn, om de ogsaa
vedblivende »passer«.
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
