Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folderige sorte Dragt, besat med Stjærner — hun var ikke
indbudt, men i Harme derover uformodet traadt ind — og jeg hørte
hende hviske ned til Barnet: »Jeg kan ikke tage mine Søstres
Gaver tilbage; men i din Retsindighed skal altid være blandet en
Kende Snæversind og Reihaveri; i din Tænksomhed skal der altid
rummes en Dosis Spisfindighed, og i Melusines Skæppe, hvor fuld
den end bliver, skal der altid mangle et Gran af Salt, et eneste,
men det som udfordres til at forstaa cum grano salis.
Det kloge Barn, som næsten syntes at begribe disse Ord,
gav sig i det samme, paa spæde Børns Vis, til at græde højt, ja
udstødte en saa skingrende Klage, at Gratierne, som var ved at
træde ind af Døren, lysende af ungdomsfrisk Dejlighed og
hjærte-smeltende Ynde, forskrækkedes og holdt sig lidt tilbage.
Hurtigt greb Karabossa en lille Flaske, som hun bar skjult
i Folderne paa sit sorte Klædebon, og rystede nogle Draaber af
den ud i Luften omkring Vuggen. »Jeg har endnu«, sagde hun,
»min egen Vuggegave at give«; det er denne Eliksir. Ikke blot
en Tænker skal du vorde, men en ægte Professor, og en svagere
eller stærkere, men altid ægte Parfum de professeur skal staa om
alt, hvad du skriver, som nu omkring din Vugge. Den Odeur
kan Gratierne ikke taale, det ved jeg.«
Hun vendte sig triumferende omkring, men de var allerede
forsvundne, saa snart de havde sporet Duften fra den lille Flaske.
Saaledes gik det til, at de. ikke kom til at staa ved
Barnets Vugge.
Die Gratien sind leider weggeflogen citerede Karabossa, ikke
uden Ondskab, men med en skærende Vemod i Stemmen..................
Ordene vedblev at runge i mine Øren; da jeg i det samme
aabnede Øjnene og med Forundring saa mig om. Det hele havde
været en Drøm, jeg sad tilbagelænet i min Stol med Prof.
Høfi-dings Artikel i Haanden.
I.
Aarvaagen gav jeg mig til at læse videre i den og saa
snart, at den betegner et stort Fremskridt fremfor den første. I
denne var Nietzsches konsonantrige Navn ikke en eneste Gang
stavet rigtigt, i Gensvaret er det ikke en eneste Gang stavet
forkert. Prof. Høffding lærer øjensynligt den fremmede Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
