Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
X
citere paa, nemlig ved at holde sig til Generalisationen
Personligheder og udelade de forklarende Ord som mig.
Hvad mig personligt angaar, forklarer Professoren, at han
vel baade som ung og nu i flere Aar har følt sig i Afstand fra
mig, men han har ikke taget Afstand fra mig — en ret subtil
Distinktion. Han godtgør det — lidt besynderligt — ved at han
aldrig har omtalt mig hverken i sine Skrifter eller paa sine
Forelæsninger, dernæst ved at han en Gang ved en Doktordisputats har
kaldt mig et udmærket Talent. Jeg var ikke til Stede, næppe heller
i Landet, saa Faktum var forblevet mig ubekendt. Jeg kvitterer
med Tak for Modtagelsen af Komplimenten, som skøndt udtalt i
hin Mellemperiode, da Prof. Høffding var mig god, først kommer
til min Adresse nu, da han er mig gram. Straalerne fra hin
fjærne Stjærne naa mig des værre ikke før den Flamme, der
udsendte dem, næsten er slukt. Prof. Høffding forklarer, at havde
han fulgt sin Tilbøjelighed, saa havde han aldrig skrevet imod
mig. Naar han trods sin Ulyst til at angribe mig — det er altid
et Offer, mine ærede Modstandere bringe — dog har gjort det,
saa er Grunden »ikke den, at Dr. G. Brandes er upopulær, men
netop at han er populær.«
Ja naturligvis! Det forstaar jeg meget godt. Naar en har
forfægtet et vist System af fra først af helt upopulære Anskuelser
i en fem og tyve Aar, saa længe til hans Sag i visse Maader er
bleven causa victrix, saa opnaar han efter Menneskelivets Love
i adskillige Kredse en Smule Popularitet. Naar han saa ikke,
som Skik og Brug er her til Lands, for hver Dag, som gaar, bliver
et stedse artigere Barn, men jævnlig paany af sit indre Liv drives til
Udtalelse af Meninger, der ikke nyde nogen Yndest, saa er det,
at der hos de veltænkende opstaar en dobbelt Irritation, den over
de fordærvelige Meninger og den over at de have en trods alt
dog saapas anset Talsmand, og disse to Momenter i Forening
ægge til Modsigelse.
Prof. Høffding gør mig da Uret, naar han skriver om
mig: »Det er noget, som han under sine hyppige Udeladelser om
sin Forfølgelse og sin Upopularitet er tilbøjelig til at overse, at
han har en stor Tilhængerkreds« og saa derefter giver denne Kreds
et lidet smigrende Skudsmaal. Legenden om mine hyppige
Udeladelser om Forfølgelse er det ikke mere værd at spilde Ord paa.
Jeg gendrev den allerede 1872 (i Begyndelsen af »Forklaring og
Forsvar«) og den er ikke bleven sandere siden da. Jeg har end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
