Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkeligt Vemod skrev det: Spidsborgerne havde forsaavidt de
kendte ham, bestandig betragtet ham’ som gal. Saa blev han
sindssyg, og Spidsborgerligheden fik, som altid Ret. *)
II.
Hvad der gør det mest besværligt at værge sig imod
Angreb af en Mand som Prof. Høffding er ikke saa meget Mandens
uomtvistelige Dygtighed som den Omstændighed, at han skal og
maa have Ret. En Franctireur som jeg kan have taget fejl og
bliver ligefuldt den samme. Anderledes en Mand, hvis Fag det
er, »Aaret rundt at høre andre Mennesker i sine Meninger, ja at
prøve Folk i dem til en Eksamen. Hans Autoritet taaler ikke, at
han har haft Uret. Deraf et ret pinagtigt Rethaveri. Jeg nødes
til at anføre nogle Eksempler derpaa:
I Anledning af min Ytring, at jeg betragter de i de moderne
Etiker hævdede Principer som Regulativer, men ikke som mere,
skriver Professoren: »Jeg gad vide hvad Etiken skulde være andet
end netop en Lære om Regulativer« og bemærker med en hos
ham ikke ualmindelig Overlegenhed at mit Studium af Etiken i
flere Henseender ikke synes at have været heldigt, siden jeg ikke
engang har opdaget dette. »Ikke engang« er virkningsfuldt.
Kant, som dog altid er værd at regne med, naar man taler
om Etik, og hans talrige Tilhængere og Efterfølgere, opfattede
som bekendt Etiken saaledes, at den gav Menneskeheden ikke et
Regulativ men et Imperativ, et ubetinget Bud. — Herbart
ombyttede det ubetingede Bud med den praktiske Fornufts ubetingede
Bifald eller Mishag ved Viljen. Med andre Ord, der gives Filosofer
nok, der tale ikke om Moralregulativer, men om Moralloven og
om denne Lov som om et Indbegreb af ubetingede Normer.
Saaledes hævder blandt de moderne f. Eks. Steinthal, at Etiken giver
os ikke Regulativer, men en Maalestok til Bedømmelsen af
Handlinger, Maalestokken for Ros og Dadel. Han afviser som principløs
enhver Lykkelære (Eudaimonisme) og enhver Nyttelære
(Utilitarisme); ti, siger han, Etiken søger det for alle Tider gyldige,
det for alle Mennesker nødvendige.
J) Genug, der Philister behielt wieder einmal Recht. Das Schicksal war
wider Nielzsche. Aber das Schicksal ist am Ende gegen alles Grosse.
Nur dass es nie ein Beweis wider das Grosse ist. Leo Berg i
»Deutsch-land« for 1889. S. 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
