Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Mand, som først sagde: Fiat justitia, pereat mundus,
troede paa en etisk Lov. Men som jeg udtrykte det, for mig
giver den moderne Etik kun Regulativer — med et ædlere
Udtryk: regulerende Idealer, med et stærkere: regulerende Illusioner
— og herpaa beror det, at den i alle vanskeligere og lidt mere
indviklede Tilfælde lader én i Stikken.
Velfærdsmoralen lærer mig f. Eks. at Sanddruhed,
Redelighed, Paalidelighed, Hjælpsomhed i Almindelighed have en
Tilbøjelighed til at fremme menneskelig Velfærd — hvad man
ikke behøvede en Aand fra Graven til at sige én, end ikke en
Aand fra Universitetet — men den kan i vanskelige Tilfælde aldrig
lære mig om en enkelt bestemt Handling vil have heldbringende
eller dog overvejende heldbringende Virkninger for Menneskehedens
Vel eller endog blot for et enkelt Folks Lykke. Man tænke paa
Charlotte Corday’s Stilling til Marat. De Mænd, der
majestætsforbryderisk afsatte Gustav IV Adolf vare overbeviste om, at
Afsættelsen var en for Sverig og Civilisationen nødvendig Daad.
Alexander den Andens Drabsmænd var overbeviste om at
Czar-mordet var en for Rusland og Civilisationen gavnlig Handling.
Dette er ikke nok til at gøre Handlingen etisk; ti her spørges ikke
om Overbevisningen alene; men det er Moralfilosofen umuligt at
udlede en saadan Handlings Værd eller Uværd af dens Forhold til
det højeste Formaal, Menneskehedens Velfærd. Regningen lader
sig aldrig udføre.
Med Rette hævder derfor Friedrich Paulsen, at den
almindelige Moralprædiken (som han mærkeligt nok synes at tillægge
nogen Betydning) ganske maa indskrænke sig til Indprægen af
saadanne almindelige Forskrifter som: ikke lyve, ikke bedrage,
ikke skade o. s. v., men han tilstaar samtidigt, at Moralfilosofen
ikke kan vægre sig ved den Indrømmelse, at der kan forekomme
Tilfælde, hvor en Gennembryden af disse Regler er tilladt eller
endog nødvendig.
»Den, der vil gaa sikkert, siger han, maa holde sig indenfor
den sædelige Lov [o: det sædelige Regulativ]; ti hvem der bryder
den, handler altid paa egen Risiko«. »Rigtignok«, fortsætter han
med anerkendelsesværdig Ærlighed, »er det ikke de stærke Naturer,
der skatte Sikkerhed mest. De Mænd ved hvem store Vendinger
er bievne hidførte i det historiske Liv, have hyppigst paa den ene
eller den anden Maade forladt Moralens og Rettens sikre Vej«.
(Etik 184-87).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
