Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regulativet orienterer altsaa teoretisk, men i Praksis er
det i Tvivlstilfælde uanvendeligt, dels fordi jeg ikke kender
Menneskehedens Vel nøjagtigt, dels fordi det historisk har vist sig, at
de rent elementære Regler næsten altid have maattet overtrædes
af dem, der vilde udrette noget stort, med andre Ord: Reglernes
ubetingede Overholdelse synes vanskeligt forenelig med Storhed.
Mit næste Eksempel paa Professorens uheldige Rethaveri
er dette: Han havde forløbet sig slemt ved hint Citat af Nietzsche
angaaende Løgnens Guddommelighed, der skulde og maatte gøre
det Indtryk paa Læseren at denne Forfatter var halvt forrykt, og
som gjorde det umuligt at finde ud af hvad han virkelig havde
sagt, forvrænget som det var til det taabelige, ja til det flade.
Prof. H. lod her tilmed Nietzsche angribe Videnskabsmændene med
disse fyndige Ord: »De hylde endnu ikke den Maksime« »Intet er sandt,
alt er tilladt«. En skikkelig Læser kunde slet ikke faa andet ud
deraf end at efter det gale Menneskes Mening var Løgn en
fortræffelig Ting og Livets Hemmelighed den: Jo galere, jo bedre!
Nu hævder Professoren at hans hele Forseelse er den ikke at
have gengivet Nietzsches Udtalelse ordret, N. udtrykker sig noget
stærkere end i hans Gengivelse, og jeg »gør et Nummer« ud deraf.
Professor H. havde misforstaaet Tysken, det var et Uheld,
dog af mindre Vægt. Men hans Iver for at give en ufordelagtig
Mening om den fremmede Forfatter, der ved Sygdom er forhindret
fra at forsvare sig, tvinger mig til endnu en Gang at eftervise,
paa hvilken Maade han er bleven citeret:
Nietzsche havde sagt: »Da de kristne Korsfarere stødte paa
hin uovervindelige Assassiner-Orden, hin Orden af frie Aander
fremfor nogen, hvis lavere Grader levede i en Lydighed, som ingen
Munkeorden har naaet, da fik de ad en eller anden Vej ogsaa et
Vink om hint Symbol og Karvestok-Ord, der var forbeholdt de
øverste Grader alene som deres Hemmelighed: Intet er sandt,
alt er tilladt«. Han priser den Aandsfrihed, som røber sig i
dette Symbol, og siger: »Har mon nogensinde en europæisk, en
kristelig Fritænker forvildet sig ind i denne Sætning og dens
labyrintiske Følgesætninger. Kender han denne Hules Minotaurus
af Erfaring? Jeg tvivler derpaa«.
Dette er da ikke en flad Anbefaling af den almindelige
Opløsning; denne Sætning aabner Nietzsche ikke en Havn, men
en Labyrint, der fører ind til en Hule, og denne Hule har sin
Minotaurus. — Og nu citeres hos Prof. H. videre paa denne Maade:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
