Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renan skriver en »Histoire des origines du Christianisme«. Men
enhver forstaar, at der er en Sammenhæng imellem de to
Spørgs-maal, og at den, der interesserer sig levende for det første, drives
til at sysle med det andet.
I sin Iver for at gøre Nietzsche tankeløs havde Prof. H. dernæst
i sin første Artikel forklaret, at N. var stedt i en Selvmodsigelse,
naar han roste de aktive Følelser paa Tilbageslagsfølelsernes
Bekostning; ogsaa det primitive Aristokratis Selvfølelse var en
Tilbageslagsfølelse. Jeg svarte hertil, at denne Følelse for N. vel
var relativ, men ikke reaktiv.
Dette maatte modsiges. Professoren skriver: »Denne
Distink-»tion kender Nietzsche ikke. Lige efter at han som anført har
»erklæret det aktive Menneske for bedre end det reaktive, bebrejder
»han den moderne Biologi, at dep har borteskamoteret Begrebet
»om den egentlige Aktivitet. »Man stiller Tillæmpelsen i Forgrunden,
»det vil sige, en Aktivitet af anden Rang, en blot Reaktivitet«.
»Altsaa han hævder udtrykkeligt, at der skal gives Følelser som
»ikke bero paa Tillæmpelse d. v. s. ikke er bestemte ved Forhold
»til noget ydre, ikke er relative, og at den aristokratiske Selvfølelse
»skal være af denne Art ... «
Da jeg læste dette, maatte jeg tænke paa min Drøm om
det Gran af Salt der altid skulde mangle i Melusines Skæppe, det
Gran af Salt, hvormed det gælder om at forstaa. Ti ikke med
en Stavelse taler Nietzsche her om Følelser, ikke et Øjeblik sigter
han til den aristokratiske Selvfølelse. Hvad han sigter til er noget
ganske forskelligt, og hvad han siger, er sandt og dybt. Hans
Mening er at den moderne Darwin-Spencerske Grundopfattelse 1
hos adskillige, der i den se en Løsning af Livets Gaade, har ført
til en Forglemmen, en Overspringen af selve den hemmelighedsfulde
nisus (jeg har intet dansk Ord derfor), som Livet i sit inderste
Væsen er, og som visselig ikke er forklaret ved at man stiller et
Ord som TiUæmpelse i Forgrunden. Han angriber den Spencerske
Definition af Livet som: en bestandig mere hensigtssvarende indre
Tilpasning efter ydre Omstændigheder. Han finder deri Livets
Væsen miskendt, den af en indre Kilde strømmende Virksomhed,
som Sibbern kaldte det, der for ham er Attraa efter Magt.
»Dermed«, siger han, »er overhovedet den principielle Forrang
overset, som tilkommer de spontane, formende Kræfter, paa hvis
Virkning først Tillæmpelsen følger, og i Organismen selv det
Herredømme fornægtet, som tilkommer de Funktioner, i hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
