Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsattraaen fremtræder aktiv og formgivende.« Heller ikke her
er da Nietzsche selvmodsigende eller tankeløs.
Prof. Høffding slaar med spærret Skrift fast, at jeg intet
har svaret paa Hovedpunkterne i hans Kritik af N.s Moralgenealogi.
Hvorfor skulde jeg svare derpaa? For det første havde jeg selv
eftervist, at hvad N. forebringer om forskellige Oldtidsfolks
Klassifikation af Menneskene, i Virkeligheden ikke stammer fra ham
men fra Paul Rée. N. havde selv ikke givet sin Lære ud for
andet og mere end en Hypotese, og denne er i mangt og meget
plausibel. Til Menneskeaandens evige Inventarium hører uden
Tvivl aldeles ikke Vurderingen af Velvilje og Fordømmelsen af
Grusomhed. Der eksisterer endnu den Dag i Dag mangesteds paa
lavere Kulturtrin, hos Indianerne i Nordamerika, hos nord- og
østafrikanske Stammer o. fl., en Moral, ifølge hvilken det meste,
vi kalde Last, anses for Dyd, og ifølge hvilken man erhverver
sig Ære ved Rov og Drab. Det meste af den Moral, der kom
til Orde som rent arisk Moral i det gamle Indien, i det gamle
Grækenland og paa det gamle Island, svarer nøje til hvad N. kalder
Herremoral. Jeg har selv udtalt, at han med sit Forsøg paa at
tilbageføre den historiske Kristendom til det, han kalder Slavemoral,
har leveret en Karikatur i det 18de Aarhundredes Aand og Stil.
\ Hvad ligner det da at lade som om Angreb paa dette Forsøg var
1 Angreb, jeg er forpligtet til at afvise!
Prof. Høffdings synes mig i øvrigt ikke frygtelige. Han finder
Spirer til moderne Humanitet i en indisk Sætning, som han anfører
efter et tysk Værk, jeg ikke kender, dernæst i et Sted af Odysseen
og i en Sætning af Plato. Hvad Inderne angaar var deres hele Moral
som bekendt Kastemoral og Nietzsche har en hel Række Uddrag i
Herremoralens Aand af Manu’s Lov, der blev sanktioneret som
Samfundslovbog1). De homeriske Digte som Helhed er affaltede i
»Herremoralens« Aand. Hvad Platon angaar, har N. med yderste
Energi lagt sin Uvilje for Dagen imod ham som et i dybere
Forstand ugræsk Fænomen. Han mener dermed omtrent hvad
jeg mente, da jeg for mange Aar siden (i min Bog om
Søren Kierkegaard) betegnede Sokrates som »den helleniske
Aands Selvopløsning«. For Prof. H. er Platon i dette Forhold
kun »den store, græske Tænker og den rige atheniensiske Adels-
*) Benyttede af Strindberg i Slutningen af hans »Tschandala*. I denne Digter
slog Nietzsche, saa snart han var bleven gjort opmærksom paa ham, meget
stærkt ned. Men før han kendte ham,- havde han allerede beslægtede
Anskuelser og havde skrevet Fortællingen »De smaa« i samme Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
