- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
272

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mænd, der som den store Napoleon tilsyneladende have gjort mere
Skade end Gavn, været Skyld i utallige Menneskers Lidelser, ja i
utalliges voldsomme Død. Om slige Personligheder anser Prof.
Høffding det for givet, at det var bedre om Forholdene ikke havde
muliggjort eller nødvendiggjort dem. Han føler sig sikker paa,
at de ikke have bidraget til at fremme Maalet,
Menneskeslægtens Velfærd.

Men dette er et Spørgsmaal, som det er saare vanskeligt
at besvare og saare letsindigt saaledes at afgøre forud med et Nej.

Da Renan i sin »Israels Historie« har behandlet Kong
Salomons Regering, kommer han til det Resultat, at denne i sin
Helhed set var Vildfarelse, men fremhæver tillige hvilket Indtryk
den gjorde paa Fantasien, saa dette Tidsrum i Aartusender
derefter kom til at staa for det israelitiske Folks Bevidsthed som en
virkelig Glanstid. Han viser, at saaledes kunne selv store
Fejltagelser i Tidernes Løb blive til stor Lykke for et Folk. Han
nævner eksempelvis blandt andre store Fænomener Napoleon I,
der vel har bragt Frankrig til Undergangens Rand. men dog maa
regnes til Frankrigs mest uomtvistelige Nationalformue, fordi
Menneskene under deres daglige Livs Graat i Graat have en Trang
til at dvæle ved saadanne store Fænomener i Fortiden, der have
udbredt et glimrende Lysskær til alle Sider.

Det forekommer mig, at der er mere Aand i denne
Betragtning end i den, som Prof. Høffding har gjort sig til Talsmand
for. Napoleons Skikkelse og den Fart, han gav vor Klodes Historie,
har faaet Millioner af franske og fremmede Hjærter til at svulme.
Endog Shelley brugte efter hans Død det Udtryk, at Moder Jord
havde varmet sine gamle Fingre over Gløderne af hin ildfulde
Aand. Der lader sig sikkert nok aldrig føre noget Bevis for at
den Nytte, Napoleon har gjort Frankrig og Menneskeheden, vejer
tungere end den Skade, han har tilføjet. Men kun en plat Moral,
der har vingestækket Fantasien, kan anse det for godtgjort, at det
var bedre for Frankrig og Jorden, om Historien havde været
denne Skikkelse foruden.

Med Skikkelser af denne Type, hvis Værd for
Menneskeheden kan omstrides, har jeg imidlertid i mine Artikler slet ikke
indladt mig, fordi jeg vilde gaa sikkert, have Tilfældet rent.

Hvad jeg har villet indprænte paany, var først og fremmest
kun dette: Det gælder om stor Personlighed. Naar man hertil
har svaret: »Nej, det gælder om Lykke, den højeste Lykke for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free