Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten« — saa er denne Indvending i mine Øjne, kun et Bevis
paa, hvor slet man har forstaaet mig. Goethe vilde have forstaaet
min Mening, han, som har skrevet Versene:
Volk und Knecht und Ueberwinder,
Sie gestehn zu jeder Zeit
Höchstes Glflck der Erdenkinder
Sei nur die Persönlichkeit.
Uden om de store Personligheder kan den sande,
menneskeværdige Lykke slet ikke naas. At den store Personlighed er
Maalet, og at den højeste Lykke er Maalet er da to Sætninger,
som intet udestaaende have med hinanden, og Prof. Høffdings
Forudsætning »at der dog var saa megen Konsekvens« i min
Tankegang, at jeg ikke paa én Gang fastholdt hin og antog
denne, er derfor af gode Grunde bleven beskæmmet. At jeg ved
min anden Artikel skulde »have brækket Spidsen af de store Ord
og de dristige Tanker i den første« er en ren Indbildning af Prof.
Høffding. Ærgerlig over min Benægtelse af at de Vejrmøller,
mod hvilke han fra først af fældede sin Lanse, var vandrende
Riddere, som han har nedlagt, paadutter han mig, at jeg
oprindeligt har kaldt Vejrmøllerne for Riddere og bagefter — ligesom
hin nu vel hyppigt citerede svenske Præst — har betegnet mine
egne tidligere Udtalelser som »Løgn altsammen«. Prof. Høffding
skal og maa være Sejerherre; om over Vejrmøller eller Riddere,
tyske Filosofer eller svenske Præster, gør mindre til Sagen. Blot
han kan trykke Kransen om sin Isse.
Han har »ikke villet tro sine egne Øjne«, da han i min
forrige Artikel om Nietzsches Forhold til Lykkemoralen læste de
Ord: »Jeg havde sat mig den Opgave at fremstille Nietzsche, ikke
at markere ethvert nok saa underordnet Punkt, paa hvilket jeg
var uenig med ham. Jeg vilde derved ikke have opnaaet andet
end at slaa Skikkelsen i Stykker«. Et underordnet Punkt!
ud-raaber Professoren: Det er jo det hvorpaa alt kommer an!
For ham ganske vist, men ikke for mig. For ham, i hvis
Øjne Lykkemoralen konstituerer en Art ny Dogmatik, og som
tror i den at have den Støttestav, der aldrig knækker, den Regel,
som aldrig svigter, den Vægt, som aldrig viser falsk, det Orakel,
som altid giver Svar. Ingenlunde for mig. Mon man hos andre
Mennesker end Professorer finder en saadan Tyrketro paa en
Formel? Jeg tror det ikke, en Formel er for en ægte Professor
hvad Religionen er for en ærlig Præst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
