Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenligne hermed hine Paver, der gav de store Kunstnere
Opgaver, som gjorde dem dobbelt store.
Storhertugdømmet Weimar betød i det attende Aarhundrede,
før Karl August besteg dets Trone, aandeligt ikke stort mere end i
vore Dage Aarhus. Men dette Weimar gav Datidens største Genier
og Talenter Eksistensbetingelser og fremmede deres Befrugten af
hverandre’). Medens fire Mænd som Wieland og Herder, Goethe
og Schiller endnu var samlede indenfor dette lille Lands snævre
Grænser, gav Danmark Slip paa sine fire betydeligste Mænd, paa
Carstens, paa Malte-Brun, paa P. A. Heiberg, paa Steffens,
udstødte de to og forviste de to andre, i Steden for at gøre deres
Ævner saa frugtbare som muligt for Landets Kultur.
Prof. Høffding skriver de vise Ord: »Naar det er umuligt
at angive en Metode til ligefrem at skabe Stormennesker [hvilket
stygt Ord!] saa er det ikke mindre umuligt at angive en aldeles
sikker Ordning, der kan føre til, at Stormenneskene altid faa den
Indflydelse, som tilkommer dem.« Aldeles sikre Midler til at store
Mennesker altid komme til deres Ret, lade sig selvfølgelig ikke
angive. Men til en Begyndelse kunde man maaske blive enig om,
at de Midler, som Christian IV anvendte overfor Tycho Brahe,
Christian V overfor Griffenfeldt, Christian VI overfor Holberg,
Frederik VI overfor Steffens, og som Danmark senere bragte i
Anvendelse overfor Moltke, Norge overfor Abel, ikke føre til
Maalet. Og det var allerede saa meget vundet.
Professoren forklarer, at Striden i den menneskelige Verden
netop staar om, hvem der er stor, og fortsætter: »At sige:
Stormenneskene skulle regere er et meget barnligt Program« og for
at give en slaaende Forestilling om min Barnlighed minder han
træffende om »den Konstitution, Sismondi udkastede som Dreng,
og hvis første Bestemmelser vare disse: § 1 Tous les Francis
seront heureux. § 2 Tous les Fran^ais seront vertueux.« Citatet
er, som i Almindelighed Citaterne hos Prof. Høffding, lidt ukorrekt.
§ 1 indeholdt i Sismondis Udkast, at Franskmændene skulde være
dydige, og først § 2, at de skulde være lykkelige. Jeg haaber
Professoren trods Sismondis Barnlighed paaskønner dette Træk
hos ham, at han, saa ung og uerfaren han var, sagde: Først
Dyden, saa Lykken! Enhver Etiker siger som han.
’) Goethe udtaler etsteds, at var han ikke bleven omplantet fra Frankfurt
til Weimar, havde det været ude med ham: unter solehen fortwährenden
Umständen wflrde ich gewiss zu Grunde gegangen sein\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
