Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»At finde en saadan Maalestok for Storheden, at den straks
anerkendtes af alle og sattes paa Herskersædet, vilde være at
finde de vises Sten«.
Jeg har ikke udgivet mig for at have fundet den. Men jeg
bliver ikke derfor Demokrat. Prof. H. opfatter Ordet Demokrati
som et blot politisk Begreb. Jeg har taget det i langt videre
Mening. Han mener, at »i den virkelige Verden er den eneste
mulige Fremgangsmaade den, at de store, i det hele de kyndige
og erfarne, maa stræbe at overbevise de andre«. Han undersøger
hvor mange Maader der er »paa hvilke faa kunne herske over
mange«, tager atter her Ordet herske rent politisk og kommer
saa til det Resultat, at den ypperste Form er Afstemning, Valg.
I sin forrige Artikel fremsatte han jo ogsaa den Paastand, at
hvad Demokratiet vil er et virkeligt Aandsaristokrati.
Det rene demokratiske Princip er imidlertid ikke det at
indsætte et Aandsaristokrati, men dette, at Flertallet afgør. Det
ægte Aristokratis Princip er, at enhver paa sin Plads skal gælde
saa meget som han er og underordne sig under den højerestaaende.
De bedre, de bedste — hvordan skal de findes? De kunne dog
vel findes anderledes end ved at de faa Flertal ved et almindeligt
Valg. Faa tvivle paa, at Hartmann og Gade er de ypperste danske
Musikere — de er dog ikke valgte dertil. Selvfølgeligt maa de
bedste overbevise de andre om deres Betydning, men de behøve
ikke at overbevise dem ved Ord. At Tordenskjold i sin Tid var
den ypperste danske Søhelt, at Thorvaldsen i sin Tid var den
første danske Billedhugger, det godtgjorde deres Gerninger for
enhver, der forstod at bedømme dem. Men naar Prof. Høffding
om hine andre, der maa overbevises, siger: »Konger, Ministre,
Folkemængder — alle Slags Magthavere høre til disse andre«,
saa er her demokratiske og aristokratiske Former blandede mellem
hverandre. Bismarck behøvede, som den preussiske Forfatning for
en Menneskealder siden var, kun at overbevise en eneste Mand,
Kong Wilhelm, for at naa frem til den højeste Magt. Havde han
skullet vælges til den af mere end en, var han rimeligvis aldrig
kommen til Magten, og i en Republik som den nuværende franske
var han rimeligvis bleven styrtet et Aar derefter.
Det at skænke den store Personlighed de
Udviklingsmuligheder og den Indflydelse, der tilkommer den, er det, hvorom det
gælder. Om dette politisk bedst naas under et gennemført
Demokrati eller under saadanne aristokratiske Republiker som Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
