Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Frøken Nathalia Larsen: Skyldfri. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde, at alle Kvinder dog var ens, deres Rygte var dem vigtigere
end deres Elsker. Du spurgte, om det ikke var nok, jeg havde
dig, og mente, de andres Dom burde jeg være intelligent nok til
at hæve mig over. — Ja — saa længe jeg havde dig — men
nu? Nu staar jeg alene blandt alle dem, som har været enige
om at fordømme mig. Din overlegne Foragt for Rygtet opretter
det ikke, og din Kærlighed giver mig ikke mere Oprejsning. Jeg
staar alene nu med alt det, som ikke rører ved dig–––––––-men
du–––––-den Følelse, du nu haaner, har hjulpet dig frem —
du har lært at arbejde — har sluppet dit syge, hensigtsløse
Drømmeri — ved mig — det har du selv saa ofte sagt, at uden
mig var du aldrig kommen videre end til Fantasien. Du har
udnyttet mig, du har erhvervet det, du manglede––––––––-— saa
kan jeg gaa.
Erik.
Det viser jo kun, at jeg er den stærkeste, jeg har forstaaet
at lære af Samlivet med dig, tilegne mig det, jeg havde Brug for,
og saa at gaa videre alene. Du har intet lært, du mente, du
kunde nok, og saa blev du staaende ved Følelsen. — Derfor er
du den svageste nu, — al den Følelse er blot ødelæggende.
Marie.
Ja, den, der giver mest, bliver den svageste — og dog har
du ofte sagt, at i vort Forhold var jeg den stærke — du det
syge, viljeløse Barn.
Erik.
Ja, du — det var saaledes, og det foruroligede mig; jeg
forstod da at standse i rette Tid, ellers kunde det let baaret
derhen, hvor jeg ikke vilde. Jeg mærkede, du vilde have mig netop
som dit syge Barn, stadig ledende din Vilje over i mig, — jeg
følte Taget i Nakken, Tøffelspiren i mig — du vilde kue min
Personlighed –––men jeg vilde noget mere end at være din Mand.
Marie (sørgmodig).
Erik, Erik — det siger du til mig! Hvis jeg havde villet
det, tror du saa, jeg havde sat hele mit Liv ind paa at vække
Manden i dig? Dag og Dag glemte jeg alt mit og mine for at
være hos dig, berolige dit Sind, fremspore Energien og tilskynde
dig til Arbejde! Du gik omkring træt og forpint, kunde ikke
begynde, tvivlede om dine Ævner, ja vovede knap et Forsøg. — Jeg
kunde jo saa let have slappet dig endnu mere, støttet dine Tvivl
og beholdt »Barnet«, om jeg havde villet.–––––-Gjorde jeg det?
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
