Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens Nationalitetskamp; alt vil bero paa, hvor megen Kraft
Nordslesvig lægger i det Arbejde, som gaar for sig udenom Statens
Organisation: Arbejdet for at følge Moderlandets Kulturudvikling
baade materielt og aandeligt, for Modersmaalets Pleje, for
Oplysning i Folkets eget Sprog, — er det da Umagen værd at lægge
saa nøje Mærke til Valgresultaterne? Et Sogn kan jo være
meget levende dansk, selv om det møder smaat ved Valget. Ja,
ganske vist kan det være det; men der er 10 mod 1 for, at det
ikke er det. Hvor det danske Folkeliv rører sig kraftigt, vil der
føles Trang til at lægge det for Dagen ved Rigsdagsvalgene, ikke
fordi man venter umiddelbart at naa noget derved, men fordi det
er den eneste Lejlighed, man har til at slaa det fast i alles
Bevidsthed, at der endnu er et dansk Nordslesvig til, som paa ingen
Maade er gaaet op i det tyske Folk. Paa mange andre Omraader
er Befolkningen igennem de konstitutionelle Statsformer sat
udenfor; ved Rigsdagsvalgene kan den ikke lukkes ude. Se blot paa
Amtsraadene (»Kredsdagene«): alle Amtsraad lige til Kongeaaen
har man forstaaet at skaffe et tysk Flertal ved Anvendelse af en
stærkt aristokiatisk Valgmaade1); kun Rigsdagsvalgene, hvor den
almindelige Valgret er Eneherre, giver Mulighed for, at
Befolkningens virkelige Sindelag kan komme for Dagen. Det viser sig
ogsaa, at Deltagelsen i Valget er temmelig stor; stærkest er den
i de mest dansksindede Egne, ringest i de halvt fortyskede —
noget, som ikke er saa sært, da »Tyskhed« i Nordslesvig i Reglen
betyder det samme, som naar man paa almindelig Dansk siger
om en Egns Befolkning, at den er død. Men derfor er Valget
ogsaa en god Maalestok for, hvor megen Energi man kan vente
der vil blive sat ind paa det egentlige Arbejde for Nationaliteten.
’) Fordelingen af Pladserne mellem „de store" og „de smaa“ minder
mærkværdig meget om de Principer, som her i Landet gælder ved
Landstingsvalgene. I Haderslev Amt er Forholdet dette. Nogle faa
Medlemmer vælges af Haderslev By; under de nuværende Forhold bliver
det Tyskere. Af Resten vælges Halvdelen af de almindelige Vælgere —
det bliver Danskere — og Halvdelen af de 29 største Grundejere; da de
18 eller 19 af dem er Tyskere, bliver hele denne Halvdel af Kredsdagen
tysk. Altsaa har Tyskerne Flertallet sikret. Jævnfør hermed, at til vort
Landsting vælger 1000 Godsejere lige saa mange Repræsentanter, som
hele den almindelige Vælgerklasse paa Landet; 1000 Godsejere paa en
Befolkning af 2 Millioner er omtrent samme Forhold som i Haderslev
Amt 29 paa en Befolkning af 57,000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
