- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
320

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvor Tyskerne er Flertal, betyder det jo kun, at Folk overfor
Germaniseringen lægger Hænderne i Skødet eller maaske endog
er villige til at fremme den, men det betyder ingenlunde, at de
er Tyskere i national Forstand — for i den Henseende er de alle
Jyder baade overfor Vorherre og andre Mennesker. Derfor er
Tyskeriet ingenlunde lige farligt for vor Nationalitet alle Vegne.
Naar nogle faa spredte Landsbyer i Haderslev Amt giver tysk
Flertal, kan det være ærgerligt nok; men det er endelig en
temmelig farefri Sport, de hjemmetyske Gaardmænd deroppe driver.
Det vil ikke blot være umuligt for dem at ændre det ringeste ved
den Kendsgerning, at Omegnens Sprog er Dansk, men de vil ikke
en Gang kunne gøre Tysk til deres egne Familjers Sprog, for det
første fordi de ikke selv kan tale ordentlig Tysk — og det er dog
egentlig Grund nok — og for det andet, fordi selv i de indvandrede
Tyskeres Hjem siver Dansken ind ad Døre og Vinduer, gennem
Tyendet, Børnenes Legefæller, Nabokoner og Kaffesøstre, saa at
Dansken endog bliver de indvand redes Sprog i Løbet af kort Tid.
En saadan lille tysksindet Plet i de rent danske Omgivelser er
ingen Fare for vort Modersmaal.

Men en virkelig Fare vilde der være, hvor tvivlsomtsindede
Egne stod i umiddelbar Berøring med tysktalende. Endnu er
dette ikke Tilfældet nogensteds i det egentlige Nordslesvig; men
hvor længe vil det vare, inden det tyske Folkesprog
har skudt sig op til Nordslesvigs Grænse?

Kampen mellem tysk og dansk Sprog føres sydligere end
mellem tysk og dansk Sindelag; det lader til, at det fremmede
Sprog ikke kan finde Fodfæste, før Befolkningen frivillig opgiver
sin Danskhed; hidtil i alt Fald har Befolkningen kun opgivet sit
Modersmaal i de Strøg, hvor den danske Folkevækkelse, som
begyndte for 50 Aar siden, aldrig er naaet hen. Man kan altsaa
ikke fra den Fart, Plattysken har skudt i tysksindede eller
ligegyldige Egne, slutte noget om, at den vil skyde samme Fart, naar
den træffer paa en vaagen dansk Befolkning. Men i Mellemslesvig
mellem Dannevirke og Flensborg, hvor den ikke har stødt paa
nogen anden Hindring, end den rent passive, som ligger i et
Sprogs Sejli vethed, medens den til Gengæld mange Steder i Angel
er bleven fremmet med Fanatisme, der kan man maale
Hurtigheden af dens Udbredelse med næsten matematisk Nøjagtighed.
Ikke blot er det vitterligt, at det akkurat har taget den 100 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free