- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Snes Aar for Alvor ind paa Livet, kan Stillingen her blive meget
farlig for Dansken, hvis den hidtilværende Tilbagegang i det
danske Sindelag bliver ved. I Øjeblikket er denne Fare dog ikke
overhængende; det danske Parti i Rinkenæs og Holebøl er vel
taget af i Tal, og Tyskerne er bleven forstærkede af et Par rige
og erobringslystne indvandrede Godsejere, men Stillingen kan
meget godt tages igen. Gaar vi mod Vest ind i Tønder Amt,
træffer vi derimod ikke et enkelt Sogn, som er blevet tvivlsomt
gennem de 26 Aars Udvikling, men en sammenhængende
Strækning paa 6—8 □ Mile, som altid har været den daarligste i
Nordslesvig lige fra Fyrrerne til Nutiden. Det er Trekanten
Tinglev-Tønder-Løgumkloster, hvor det danske Stemmetal allerede
1867 kun var 64 p. C., og hvor det efter den store Nedgang,
som skyldes Udvandring af de bedste blandt Ungdommen,
Indvandring af Jærnbanebetjænte — og almindelig Slaphed, kun er
45 p. G. Paa Grund af sin Beliggenhed er denne Trekant endnu
ikke farlig i sproglig Henseende; her har Dansken altsaa Tid til
at ruste sig, det gælder nu, om denne Tid bliver benyttet. For
det kan ikke nægtes, at ingensteds har Tilbagegangen i Mod og
Kamplyst været saa stor som her. Det er for en stor Del rent
ydre Grunde, som har bidraget hertil. Tønder Nørreamt blev
1867 lagt til 4de Valgkreds sammen med hele Frisland og
Ejder-sted, saa at Danskerne var i fuldstændig haabløst Mindretal. Det
gjorde al Agitation ved Rigsdagsvalg meget besværlig og alle
Magelighedens og Frygtagtighedens Indvendinger mere vægtige.
Saa længe Kryger levede, gik det endda nogenlunde; hans Navn
var Fane for Danskerne i alle tre Valgkredse; men da han var
død, blev Arbejdet halvvejs lagt ned herude. De to andre Kredse
søgte hver sin Kandidat til Valget 1881, da ingen Mand i
Nordslesvig endnu havde Autoritet nok til at samle alle om sig, — og
i fjærde Kreds opstilledes slet ingen. Ved næste Valg — 1884 —
stillede den sin egen Kandidat op, men drev det kun til 1200
Stemmer, som ovenikøbet for den allerstørste Del kom fra de
udpræget danske Sogne lige nord for Tønder; fra vor famøse
Trekant kom der saare faa, — ja hist og her stemte man slet
ikke, fordi man i Tidens Løb havde vænnet sig til at lade
Tyskerne være Eneherrer. I Aaret 1887 var man mat igen og
opstillede slet ingen dansk Mand i fjærde Kreds. Kunde dette
end gaa uden synderlig Skade i de »gode« Egne mod Vest, i saa
slappe Sogne som ved Løgumkloster og i Slogs Herred gik det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free