Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verende ved den Virak, det fremavler. Gæstererer en Skuespiller
udenlands, saa — dét véd jo enhver, undtagen Fru Hennings,
naar hun optræder som en altfor naiv Avisskriverske i
»Nationaltidende«! — saa udmarves let hans Kunst, til Virtuosmageri og
Maniererthed. Men gæstererer han indenbys, saa synes til Gengæld
let han selv at udmarves en Smule.
Lidt større kultusministeriel Tilbageholdenhed vilde altsaa
muligt virke overraskende. Og for den Skrøbelighed, der endda
blev tilbage, fandt sagtens Teaterchefen paa Raad, naar han fik
tilbørlig Støtte baade fra oven og fra Pressen. Man siger nok,
at Chefen sværmer for at tage med Fløjelshandsker; men inde bag
Handsken skjuler sig dog en ret smidig og fast Haand. Formodentlig
vilde den ikke gribe efter dette Doublerings-System, som Folk med
passende Mellemrum er saa ivrige i at anbefale. Det stemmer
næppe med de lokale Forhold: det kræver et større
»Fag«-Reper-toire, end Danmarks yngre Skuespilkræfter sidder inde med, det
forudsætter, at »Spidserne« af Personalet har Orlov paa forskellig
Tid i Sæsonen, hvor Doublanterne saa kan fare løs i deres Roller,
og meget, meget mere. Nej men maaske Chefen udpønsede en
anden pæn lille Dobbelagtighed. Han kunde jo f. Eks. lade altid
indstudere to Nyheder paa en Gang af to forskellige Hold af
Personalet. Afsender man to Ekspeditioner ad hver sin Vej, er
Chancerne for, at i det mindste én naar frem, da altid større, end
naar man kun afsender en enkelt. Og regner man med alle de
mer og mindre nette Stemninger, som sammenfattes i det nette
Ord Kappelyst, bliver Chancerne maaske tilmed størst for, at de
begge naar frem i en Fart. I al Fald vilde paa den Maade mangen
uretfærdig tilsidesat kunne faa Oprejsning, og de yngre vilde
blive sysselsatte. Der er vist netop nu Trang til en i god
Forstand ung Skuespilkunst. Man begynder, synes det, at blive lidt
træt af den Kunstskole, hvis Ideal er, hvad de franske kalder
»un diseur«: en Kunstskole, som lægger al Vægten paa
virtuosmæssig, saakaldet naturlig Replikbehandling, og som for øvrigt
tillader den spillende at være i enhver Rolle bestandig og kun —
sig selv. I Stedet for vil man have Forvandlings-Ævne, et nyt
Ansigt, ny Figur, ny Stemmeføring, ny Replikbehandling, ny Gang,
ny Gestus for hver ny Rolle. Man længeskort sagt efter Fantasi,
denne Kærne i al hel og stor Skuespilkunst. Og Fantasifuldhed
er netop den talentfulde Ungdoms Styrke, — foruden naturligvis
Tilskueren. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
