332 (Tilskueren / Aarg. 7 (1890))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geniernes, hvoraf Nationalscenen dog kun har Lykke til at eje et
eller to.

For saadanne Dobbelt-Indstuderinger vilde der blot være
én Hindring, nemlig Forfatterne. Forfatterne har jo Ret til at.
bestemme Rollebesætningen: og de foretrækker gærne at sejre i
Kraft af en to, tre bestemte Skuespilleres Autoritet over Publikum
fremfor at vove noget paa deres eget og paa nogle mindre i
Skuddet værende spillendes Talent. Men i det mindste yngre
Skribentersom vil noget ud over Øjeblikkets kortvarige Succes,
kunde passende erindres om, at næppe et eneste »Navn« som
dramatisk Forfatter er blevet skabt af Samtidens avtoritære sceniske
Kunstnere. Bestandig har det været opdukkende unge, som løftede
Forfatter-Ryet frem. Ungdommen har nu en Gang saa raske
Skuldre; den, der bæres paa dem, bæres længst. Og ud af hvilken
militær Erfaring kunde ikke just den nuværende Teaterchef
indprente Digterne, at vil man vinde de store, varige Slag, saa maa
man knytte sin Skæbne — ikke til Solen, som allerede har
overskredet Zenith, men til den opgaaende Sol!

* *

Men Teatrets ensomme Førsteforestilling gaar os nok rent
af Glemme! ... Undskyldningen er, at kun saa lidt af den
for-tjæner at huskes.

Man vil maaske, fra Mange Aar efter, mindes en Stund
Fru Phisters ugifte gamle Madam, der med Sindsro lod sig kalde
Jomfru. Anstrengt rastløs humpede hun om ved sin Stok i den
bepakkede Stue. Mod Verden var hun bred og prompt og suffisant,
»tørende af« al Næstens Skaberi og Selvtillid med nærgaaende
Haardhændethed. Kun overfor de umælende og overfor sig selv
havde hun en vis kølig Sentimentalitet til Rede. Naar hun blev
blid eller tung om Hjærtet, saa kunde hun sætte sig til at nynne
for sin Kanariefugl. Men de sitrende og sprukne Toner lignede
Tonerne fra et hengemt Klavecin: hver Gang man spiller paa det,
gør det Indtryk af ikke at have været aabnet i lange Tider.

Figuren stod bred og djærv, som Fru Phister har for Vane
at henstille sine sceniske Skikkelser. Og alligevel — tilfredsstillede
den ikke. Man havde hele Tiden paa Følelsen, at det var dog
slet ikke dét, Forfatteren havde »tænkt sig«. Alverden gav saa
den fortræffelige Skuespillerinde Skylden. Hun spillede imidlertid,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1890/0342.html

		Tilskueren / Aarg. 7 (1890) / 332 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|