Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er Mennesker — ogsaa fint dannede og kritiske, —
som aldrig kan holde deres private Sympatier og Antipatier ude
af deres Kunstdomme. De kan ikke se Fejl hos den Kunstner,
de personlig holder af; eller de hidser sig op til ikke at ville se
Fejlene, hvis de, af en eller anden Grund, nærer i Øjeblikket
Uvilje mod nogen eller noget, som formentlig staar i et Slags
Modsætningsforhold til den paagældende Kunstner. De, som paa
denne Maade foreløbig er Fru Hennings’ »Ildtilbedere«, lades ude
af Betragtning, Men ellers tør det vist siges: at det meste af,
hvad der er i København af indsigtsfuld og levende Interesse for
Skuespilkunst, har set med delte Følelser paa den seneste
Udviklings-Fase af hendes Talent. Hendes Tekniks
Fuldkommenhed snarere voksede end aftog. Nu som før havde hun ikke
sin Lige her hjemme i at artikulere skarpt og tydeligt, i at
beregne og gennemføre en Pause, i at gøre sig sit Blik og hele sit
Legeme underdanigt. Hun vidste, hvad hun vilde, og hun kunde
hvad hun vilde. Og den Energi, den heftige Kasten sig ud i
heftige Situationer, som fra først af vandt hende saa mangt et
Hjærte (dobbelt fordi den er saa sjælden, saa enestaaende her
hjemme), den genfandt man, beundrende, uformindsket. Derimod
var man ikke sikker paa, om hendes Karakteristik af Figurerne
var saa fin og mangesidig just som tidligere; og man var sikker
paa, at den ikke var saa naturlig. Navnlig hendes Diktion blev
fra Tid til anden saa forceret yndefuld. Under Opførelserne af »Kong
Midas« har selv tunghøre kunnet høre det. Der var en
paafaldende Dvælen paa Vokaler, kælne Konsonant-Fordoblinger
(»Goddag, Finn Hal s s s«), vilkaarlig Springen fra Stemmens mørke til
dens lyse Tone, ja stundum førtes i ligegyldige Sætninger Stemmen
næsten skala-mæssigt op mod en syngende Diskant. »Kommer
ikke snart Gerhard med Vognen?« blev der sagt (det stærkt
spatierede Ord maa mere synges end siges). Og gik man saa den
næste Aften hen og saa’ hende i f. Eks. »Fruentimmerskolen«, saa
syntes man, at hendes gamle Glansroller havde faaet en tilsvarende
Retouche. Jo bedre man lærer Moliére at kende, desto mindre
troende bliver man vel paa, at Fru Hennings’ Agnés nogensinde
har været netop hans Agnés: Der har sikkert alle Dage været
for meget af en lille Pensionats frøken, af en fin og sød Baby i
den. Men nu er den bleven til en Baby, der synes at være sig
sin søde Baby-agtighed bevidst! Hvor dog dette lille Guds Ord
fra Landet forstaar at lade Blikket »straale«! hvor det véd lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
