- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
339

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som at smelde sig elegant og spændstigt op paa Taaspidserne!
og hvor det giver sig af med at indtage Stillinger! Se Agnes
komme ind! Hun syr, og ved hvert Sting, hun tager, fører hun
Haanden med Naalen højt op i Luften, for at faa Traaden trukket
helt igennem; men Bevægelserne bliver ikke lavere, skøndt Traaden
jo dog efterhaanden maa blive kortere, ikke heller følger Blikket —
som det gjorde før — naivt og rigtigt Haandens Gang for at se,
om Traaden ogsaa gaar igennem. Hele dette stumme Spil er
nu une pose og intet mer. Eller se Agnes, hvor hendes forelskede
gamle Opdrætter gør Mine til at ville slaa! Fru Hennings bliver
staaende ydmygt bøjet, med Haanden løftet til Dækning,
ubevægelig — et Øjeblik — nok et Øjeblik — og nok et–––-i Tableau!

Overalt Fremhæven af noget formentlig indtagende, en mærkbar
Ghargeren af det yndefulde, en (ja man maa ikke lægge mer i
Ordene, end de siger) en Slags dvælende Spejlensig i Publikums Øjne.

Hvad er det, Fru Hennings vil se i sit Publikums Øjne?
Ja, hvorom plejer Damer at spørge et Spejl. I den fejre Ungdom:
»Lille Spejl paa Væggen Du, hvem er skønnest i Riget nu?« Og
oppe i Trediverne maaske: »Lille Spejl paa Væggen Du, finder
man mig ung i Riget endnu?« ... Er det det, der ligger bagved
den forandrede Spillemaade? Og er Spørgsmaalet saa blevet
ligesom mere direkte fremsat (og samtidig sat paa Spidsen) i
Eksperimentet med at spille hin Goldoniske Figur, der ikke betyder
andet og ikke kan spilles paa andet end paa den pure Ungdom?

I Stedet for Svar kan der henstilles en almindelig
Betragtning. Der gælder for Scenen, hvad der gælder for Livet, som
Scenen skal afbilde. Og i det virkelige Liv, véd vi jo alle, gaar
Dage og gaar Aar egenlig umærkeligt hen over deres Hoveder,
som vi holder af og beundrer og ser fra Dag til Dag.
Hemmeligheden er, at deres Ungdommelighed ligesom bestandig forpupper
sig, den omsættes i nye Former. Og det vil aldrig falde os ind
at tænke over, at specielt deres Tyveaars-Ungdom er svunden, saa
længe de ikke selv, ængsteligt eller dristigt, minder os derom.

Saa endnu blot nogle faa Linjer om Folketeatret! Ti i den
halvanden Maaned, hvortil Artiklen holder sig, har ellers kun
Kasino spillet noget nyt, nemlig Jorden rundt, — og dér var
nærmest Dekorationerne det Ny, i alt Fald var de det nævneværdige ny.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free