- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
343

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Epilog.

Skøndt Dr. G. Brandes ved sin Vuggehistorie vel snarest
har villet more Parterret, paa hvilket i det hele saa stor en Del
af hans Optræden i vor Strid har været anlagt, saa har den ogsaa
moret mig. Jeg kender tilstrækkeligt min egen Begrænsning til,
at jeg kan have mig selv til Bedste. Men Historien trænger til
et Supplement. Langt flere Gaver end de, den nævner, ere bievne
mig negtede. Jeg mangler en saadan Behændighedens.Kunst, som
min Modstander i denne Strid har lagt for Dagen. Da jeg havde
rettet min Kritik mod hans Artikel »Aristokratisk Radikalisme«,
brækkede han resolut Spidsen af de store Ord og kraftige
Tale-maaler, hvoraf denne Artikel vrimlede, og søgte i en senere Artikel
(»Det store Menneske, Kulturens Kilde«) at fremstille sin Opfattelse
som den simpleste, uskyldigste Ting af Verden, medens han
samtidigt med utilbørlige og uretfærdige Angreb og Insinuationer gik
løs paa mig personligt. I sin tredje Artikel (»Duplik«) har han
til Dels villet bortforklare de Personligheder, hvoraf den anden
Artikel vrimlede; men denne Bortforklaring er saa sindrigt
indrettet, at den selv igen kan bortforklares. — En saadan Kunst er
mig negtet.

Skøndt Læserne sandsynligvis ere kede af den hele Strid,
der i Virkeligheden var udfægtet med de to første Artikler fra
hver Side, nødes jeg dog til i stor Korthed endnu en Gang at
belyse enkelte af Stridspunkterne, især for at faa Lejlighed til at
slaa fast, hvad det egentligt er, Striden har drejet sig om. Ti
desangaaende synes der selv hos velmenende og tænksomme
Læsere at være nogen Uklarhed. Jeg ønsker, at det skal staa
klart, hvad det i Virkeligheden er, jeg har villet til Livs.

Den rent personlige Side af Striden skal jeg ikke
komme nærmere ind paa. Kun en uhistorisk Paastand maa jeg

23

h

i

i—

Tilskueren. 1890.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free