Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
berigtige. Dr. Brandes skriver, at de to Tidspunkter af hans Liv,
i hvilke jeg har været i Strid med ham, have været de, i hvilke
han havde ytret noget særligt upopulært. Her tager han storligt
Fejl. Under hans Strid mod den Kierkegaard-Nielsenske Lære om
Tro og Viden i Tredserne var han ikke upopulær, men blev tvært
imod støttet fra indflydelsesrige Sider; han havde i det hele
Pressen for sig, og selv Teologerne saa med Sympati paa hans
Optræden. Man maa nemlig vel erindre, at den omtalte Lære om
Tro og Viden først og fremmest var rettet polemisk mod Teologien,
var et Forsøg paa at omstøde Teologien og dog hævde den
positivt religiøse Tro. I Halvfjærdserne førte Georg Brandes sin
egentlige, betydningsfulde Kamp, og i den havde han i det hele
min Sympati; jeg skrev i hans Tidsskrift og blev vist endog anset
for at staa ham nærmere end jeg i Virkeligheden gjorde. Den
Brandes, jeg nu er optraadt imod, er ikke denne Halvtjærdsemes,
men er Brandes fra Slutningen af Firserne.
Der synes at være en vis Rytme over mit Forhold til
Brandes efter de forskellige Decennier: i Tredsemes Modsætning,
i Halvfjærdsene Sympati, i Firserne atter Modsætning. Kan man
stole paa Rytmens Lov, er der jo gode Udsigter for Halvfemserne.
Og disse Udsigter vilde være endnu lysere, hvis han ikke havde
givet vor Strid en unødvendig personlig Karakter.
Kun ganske kort skal jeg komme ind paa de Steder af
Nietzsche, om hvis Fortolkning min Modstander og jeg
ere uenige. — Jeg har paany gennemlæst Stedet i »Genealogie
der Moral« p. 166—169 og maa — om jeg saa nok saa meget bliver
beskyldt for Rethaveri — fastholde min Opfattelse. Enkelte
Udtalelser af dette Stykke havde jeg i »Demokratisk Radikalisme«
anført for at vise, at Nietzsche var tilbøjelig til at mene, at den
strenge Prøvelse af Grundene for og imod en Sag, og den Tro
paa Sandheden, som ligger bag ved denne Strenghed, var en Rest
af Askese og Teologi. Den utrolige Dybsindighed, Dr. Brandes
finder i den tyske Forfatters Ord, er det mig umuligt at opdage.
Maaske mangler jeg Organet. De Læsere, som maatte interessere
sig for dette Spørgsmaal, maa selv efterlæse Stedet og overveje
det; men de maa paa Forhaand vide, at hvis de ikke komme til
samme Resultat som Dr. Brandes, ville de blive erklærede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
