Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verdenen. Særligt har Darwin stedse med klare Ord hævdet, at
den naturlige Udvælgelse kun kan øve sit Værk, naar der paa en
eller anden Maade er fremkommet Variationer. Hvorledes disse
Variationer opstaa, deri saa Darwin en stor Gaade og en
foreløbig Grænse for Forskningen; men han vilde sikkert ikke have
følt sig hjulpen ved Appellen til en formende Kraft, der kun er
en mystisk Tyskers Forsøg paa at restaurere den romantiske
Naturfilosofi. Vi have dog nu lært at skelne mellem hvad vi
for-staa, og hvad vi ikke forstaa, og ikke tage klingende Ord for
Forklaringer af det uforstaaede.
Endnu et Eksempel til Karakteristik af Nietzsche som
Tænker. I hans filosofiske Hovedskrift er det en Hovedtanke, som
atter og atter varieres, at der er stor Fare for, at de syge skulle
smitte de sunde og berøve dem deres Kraft og deres Lykke ved
at berøve dem Livsmodet. Han hævder Sygeligheden som det
normale og fordrer de faa sunde og lykkelige isolerede, for at
de ikke ogsaa skulle gaa til Grunde. (Geneal. der Moral, p. 132 ff.).
Derimod i et andet Skrift, som vel er nogle Aar ældre, men
optryktes paany i samme Aar som hint udkom, finder han det
netop karakteristisk for vore Dage, at de fleste af os ikke kende
Nød og Lidelse, hverken aandelig eller legemlig. Heraf (»aus der
allgemeinen Ungeubtheit in Schmerz beiderlei Gestalt und einer
gewissen Seltenheit des Anblicks eines Leidenden«) udleder han
et forøget Had til Smerten og Mangelen paa Ævne til endog at
udholde Tanken om Smerte. (Die fröhliche Wissenschaft. Neue
Ausgabe. p. 74 ff.). Hvad der her erklæres for et sjældent Syn,
er hist saa hyppigt, at det gør Europa til et Hospital og
medfører en social Fare. Det er aabenbart modsatte Stemninger, der
her besjæle ham, og hver Stemning udarbejdes til en Teori. Kun
én af disse Teorier kan dog være sand, selv om hver af de to
Stemninger have deres Berettigelse. Begge Stemninger ere
interessante, og deres Modsætning udelukker langtfra, at N. er en
fremragende Forfatter. Men til Fordel for hans Filosofi taler
denne Modstrid ikke. —
Dog — Uenighed om Nietzsches Betydning har ikke været
Stridens egentlige Aarsag.
Heller ikke de store Menneskers Betydning har
egentligt været Stridens Aarsag. Jeg kan efter min Synsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
