Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorefter vi etisk set stræbe, er det, at de to Synspunkter
ingensinde blive skilte ad. Den Fortolkning, jeg har givet af
Velfærds-principet, gaar netop ud herpaa. (Se min Etik. p. 31. 217 f.
o. fl. St.). — Om de store Mennesker har jeg saa i mine Artikler
sagt, at de ere store ved at være de store Midler, d. v. s. ved at
der fra dem udgaar betydningsfulde Virkninger, som højne det
menneskelige Liv og føre det fremad. Kun fordi de-ere de store
Midler, blive de ogsaa store Formaal, idet det paa Grund af det
store Bidrag, hvormed de forøge Slægtens Kapital, bliver af
afgørende Betydning for det menneskelige Liv, at saadanne Mennesker
opstaa. Men deres Opstaaen skjuler sig des værre i det dunkle, og
Vægten maa derfor lægges paa at tilvejebringe Betingelser for,
at de kunne blive anerkendte og komme til at virke. Dette sker
nu netop ved, at den hidtil vundne Kultur udbredes til saa mange
som muligt. Jo større Udsæd, des større Mulighed for særligt
heldige Frembringelser, og des større Mulighed for Forstaaelse af
det fremragende. Maalestokken for den elementære Kulturs
Dygtighed sætter jeg netop deri, om den frembringer en voksende
Ævne til at anerkende det store, hvor det virkeligt findes.
Forholdet mellem den højere og den elementære Kultur bør være
som mellem Digteren og Kritikeren, mellem de produktive og de
receptive Talenter. Ævnen til Forstaaelse kan stedse vokse hos
de mange, selv om Ævnen til at frembringe stedse vil være
indskrænket til faa (som dog stedse opstaa rundt om i Kredsen af
de mange). Der kan være et aandeligt Fællesskab til Stede, selv
om Æraerne ere forskellige, og det er den vigtigste Opgave at
udvikle dette Fællesskab videre. Ti et saadant Fællesskab kan
med Rette siges at være MaaleL
Velfærdsmoralen er for mig ikke en dogmatisk Formel,
men en Hypotese, med hvilken jeg arbejder, fordi jeg ingen bedre
kender, og fordi enhver anden, jeg kender, indirekte forudsætter
den. Den stiller i Virkeligheden ethvert etisk Problem, saaledes
ogsaa Problemet om de store Mænds Betydning. Jeg er ikke
blind for, at de demokratiske Ideer i Teori og Praksis kunne
misforstaas, og ofte misforstaas, som om det nu var ligegyldigt,
om der opstod store, fremragende Aander eller ikke. Jeg har
selv haft Lejlighed til, at udtale i et Foredrag, at Demokratiet
vilde misforstaa sig selv, hvis det vilde mene, at det ikke
behøvede Mænd, der vare et Hoved højere end andre Mænd. Og
for længe siden har Stuart Mili set Problemet og behandlet det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
