- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
352

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunne slet ikke faa Adgang til det, selv om den »aabnes«. Men
den véd tillige, at det som først hvidskes i Ørerne, senere skal
forkyndes paa Tagene, for at Slægten kan leve paa det, indtil
atter nye Helligdomme stiftes i de enkeltes Sind, hos hvem de
nye livsbærende Tanker fødes. Her er et stadigt Kredsløb.

Naar Nietzsche beundrer Napoleon, da er det ikke paa
Carlyles og Brandes’ æstetiserende Maade. Han priser Napoleon,
fordi man kan takke ham for, »at der nu formodentligt vil følge
et Par krigerske Aarhundreder efter hinanden, som ikke have deres
Lige i Historien, kort sagt, at vi ere indtraadte i Krigenes klassiske
Tidsalder«, og fordi han »i de moderne Ideer og i hele
Civilisationen saa ligesom en personlig Fjende og ved dette Fjendskab
viste sig som en af de største Fortsættelser af Renaissancen«.
(Die fröhliche Wissenschaft. p. 301 f.). Man ser her tydeligt den
Sammenhæng med den tyske Militarisme, som jeg allerede i mit
Gensvar (p. 139) pegede hen paa til Forstaaelse af Nietzsche.
Man maa lade denne, at han gør Alvor af det »fornemme« Ideal og
^ tramper talløse Skarer ned, for at en enkelt kan komme til at
vise sig som en »Mand«. Han er derfor konsekvent, naar han
afviser Velfærdsprincipet. Men hvorledes man kan hylde hans
Grundtanker og dog fastholde Velfærdsprincipet, det er mig endnu
uforstaaeligt. Og om dette Punkt yder ikke heller Dr. Brandes’
Duplik nogen Oplysning.

Naar det hverken var om Nietzsche eller om Betimelifcheden
af at hævde de store Mænds Betydning, at Striden opstod, hvad
var da dens Æmne?

En Mand, som kun havde læst Dr. Brandes’ anden Artikel
og mit »Gensvar«, ikke vore første Artikler, kunde ikke begribe,
hvad vi egentligt vare uenige om. Dette forstod jeg meget vel.
Ti det, som enhver maa gøre for at danne sig en rigtig
Forestilling om Stridens Aarsag og for at fælde en rigtig Dom om
min Optræden i denne Sag, maa være at sammenligne Dr. Brandes’
første Artikel (»Aristokr. Radikalisme«) med hans anden Artikel
(»Det store Menneske, Kulturens Kilde«), som han skrev efter mit
Angreb.

Dersom Dr. Brandes fra først af havde udtalt sig
om de store Mennesker, som han har gjort i sin anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free