- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
363

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Overretssagfører Axel Steenbuch: Blod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faderen.

Aah, der er i Grunden ikke saa meget her i Livet, som er
uforglemmeligt. Man kan svede en hel Del ud mellem Aar og
Dag — især den kolde Sved er lumsk — den kan gærne gi’e
de stolteste Minder Ben at gaa paa. Nej, skal jeg sige dig
Sandheden ganske alvorligt, min Dreng, saa husker jeg kun en eneste
Ting fra hele Krigen — den ene eneste Ting har faaet mig til
at glemme alt det andet.

Sønnen.

Er det noget fra et af de store Slag?

Faderen.

Nej, det var saamænd el ganske lille bitte Slag — det var
saa lille, at det ikke en Gang blev nævnt i Aviserne. Men det var
blodigt. Tag mig Tobakskassen der henne!

Sønnen

(henter Tobakskassen).

Faderen

(stiller den midt paa Bordet).

Det er et Hus, dette her — ligger lidt højt — et pænt lille
Hus — to Etager — fyldt med Tyskere — nej, det er sandt!
fyldt var det ikke, for der var ikke saa farlig mange af dem, men
der var da ikke andre i Huset end tyske Soldater, det er Meningen
af det. Saa er der Vinduer i Huset, naturligvis — og Soldaterne
ved Vinduerne med deres Bøsser — Bøsser af sidste Model, du!

— Der er helt bart omkring Huset. Der har maaske været Træer
her, men de er væk — og der har vist været Hegn dér, men det
er væk — og der laa maaske en Gang et Udhus her paa denne
Side, men det er ogsaa væk. (peger længere hen Paa Bordet) Her er vi —

— de Danske — med Kokarderne paa.

Sønnen.

Er I flest?

Faderen.

Jeg véd det saamænd ikke. Vi er ikke mange, men vi skal
da se at faa det gjort af med den lille Trop oppe i Huset.

Sønnen.

Og saa stormer I?

Faderen.

Næh, vi gør ikke. Vi ligger og gemmer os bag et Gærde,

der gaar saadan (siaar med Fingeren en Streg over Bordet).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free