- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
365

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Overretssagfører Axel Steenbuch: Blod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sønnen.

Blev der pillet mange væk?

Faderen.

Ikke saa mange endda! — de andre hørte op at skyde.

Sønnen.

De var maaske bleven bange, da de saa’ jer komme?

Faderen.

Det var de maaske. Det kan jo være, at vi — ja, jeg skal
sige dig, vi var bleven lidt underlige, tror jeg nok. Vi — vi
brølte, mens vi løb.

Sønnen (rejser sig).

Faderen.

Hvor vil du hen? Nej, nu skal du høre det til Ende; naar
jeg først har begyndt paa den Historie, maa jeg fortælle den
færdig — du kender nok, hvordan det er, naar man drømmer
tungt og alligevel ikke kan overvinde sig selv til at vaagne? —
Naa, saa brød vi da ind i Huset. De smed Vaabnene og raabte
Pardon. Men vi — vi pillede dem væk — ja, jeg husker nu ikke
saa nøje Enkelthederne — naar jeg tænker paa det, synes jeg, at
der ligesom var Damp af varmt Vand inde i Stuerne. Jeg tror nok,
at der var en, som var krøbet ind under et Bord, og at der blev
stukket med Bajonet ind under Bordet — og jeg tror ogsaa nok,
at der var en, som havde gemt sig i en Sæng under Madratsen,
og at der blev stukket med Sabler ned igennem Madratsen — ja,
jeg husker som sagt ikke alle Enkelthederne saadan paa en Prik.
Men — tilsidst var der da ikke flere at stikke efter. Og saa —
saa saa’ vi paa hinanden. Det husker jeg.

(Pavse.)

Faderen.

Nu kan du gærne sætte Huset hen igen — eller
Tobakskassen, vilde jeg sige.

Sønnen

(tager Kassen og sætter den hen).

Faderen.

Skal du ikke ha’e et Æble til?

Sønnen.

(ryster paa Hovedet).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free