Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bekendt en filosofisk Digters Protest mod den Paastand, at »vor
Verden er den bedst mulige«; men efter sin Form turde den være
en Affødning af hine saakaldte »Skalkeromaner«, der i Tiden
efter Filip II saa Lyset i Spanien, og som i Frankrig fik deres
Fortsættelse i Lesages G il Blas. Hovedpersonen i den spanske
Skalkeroman er en ligefrem Gavtyv, der tumler gennem Verden i
et broget Æventyrliv, og hvis moralske Ufærd tilgives ham af
Læseren, fordi den skaffer denne en livlig Underholdning, og
desuden finder sin Undskyldning i, at de Mennesker, Skælmen spiller
sine Puds, rigtignok udvortes, men ingenlunde indvortes, ere stort
bedre end han selv. Og hertil kommer, at de Bifigurer, som
Hovedpersonen paa sin Livsbane passerer, tilsammen danne et
stort Sædernes Rundmaleri. Efter Filip ILs strænge, bigotte
Enevoldsregimente i Spanien kom Afslappelsens Tid under hans Søn
Filip III og dennes slette Yndling, Hertugen af Lerma; samtidig
med at Riget sank i politisk Anseelse, forfaldt og demoraliseredes
Folket. Der var da Anledning nok til at skildre Daarskaber og
Laster. Man vil erindre, at lignende Forhold indtraadte hundrede
Aar senere i Frankrig under Ludvig XV, da dennes berømte
Oldefader var død; og nu fremkom Romanen Gil Blas, hvis Scene
vel er henlagt til Spanien; men hvis Skildring af Personligheder
og Forhold ganske tilhører Frankrig. Dog Hovedpersonen i Lesages
Skalkeroman er et bedre Menneske end sine literære Forfædre:
Gil Bias’ Samvittighed er vel ingen Helgens, men han er dog en
ganske brav Fyr, der ikke saa sjælden bliver bragt i Forlegenhed,
fordi han handler forstandigere og hæderligere end sine Omgivelser.
— I Voltaires Candide se vi den oprindelige spanske Skælm helt
forandret: han er bleven et højst elskværdigt Menneske, der vel
jages bort fra sin adelige Plejefaders Slot, fordi han og den naadige
Frøken have forglemt sig selv i hinandens Selskab; men som ellers
ikke tænker ondt om nogen Sjæl og føler sig fast overbevist om,
at alle Mennesker i Grunden vil det gode, og at Jorden er den
bedste af alle Kloder. For denne Anskuelse bliver han imidlertid
grundig kureret og gennem mangfoldige Genvordigheder, hvorunder
Menneskene vise sig at være ikke saa gode som de burde, og
Verden i Grunden temmelig miserabel. »Candide« er den Tids
filosofiske Pessimisme i Romanform, en Slags »Anti-Leibnitz«.
Men Voltaires Disciple og Efterlignere brugte den givne Form til
at skrive moralske Pamfleter over deres Samtid, og en saadan er
»Evsebius«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
