Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bemalet med Hjærter; under Armen har han et lille Orgelværk
og i Haanden en Taareurne. Han gaar op og ned, viser sig fra
alle Sider og spiller paa Orgelet. Greven: »Men hvilken ypperlig
Idé har de ikke haft, Sir Arthur! De er jo den levende Følsomhed.
Overalt Hjærter og et Orgelværk, som frembringer Følsomhedens
søde Manotoni. Og dette er uden Tvivl én af de smaa Urner,
hvori de gamle Romere lod de Taarer falde, som de græd over
en kær Vens Aske?« Sir Arthur: »Ganske rigtig Mylord! De
har en Penetration uden Lige. Ja, jeg har besluttet at forestille
den yndigste af alle Dyder: Følsomheden! ...«
Her have vi de aandshistoriske Betingelser for Overførelsen
af en Bog, som »Evsebius« paa Dansk. —
P. A. Heibergs Ophold i Bergen havde kun varet i tre
Aar. Grunden til hans Bortrejse fra en By, der dog i saa mange
Henseender var bleven ham kær, var, at han ikke vilde
deltage i sin Principals Lumpenheder. Skøndt han var ansat paa en
af de rigeste Købmænds Kontor i Bergen, og havde Udsigt til
Giftermaal med hans eneste vakre Datter, havde han dog tidlig
fattet Afsky for alle de Kneb, som saa ofte klæber ved
Forretningslivet. En Gang, da der var Tale om Forfalskning af
Auktionsdokumenter, var det blevet den ærekære og retsindige
unge Mand for galt, og han havdé givet sin Indignation Luft i et
Brev til sin Broder i København. Dette Brev faldt før Afsendelsen
i hans Principals Hænder, og han blev straks opsagt sin Tjæneste.
Lykkens Port der et Øjeblik havde været aabnet paa vid
Gab for Heiberg var atter pludselig slaaet i for ham. I Bergen
kunde han ikke blive: hvem brød sig om, hvad den unge fattige
Kandidat paastod, naar den rige Storhandler paastod det
modsatte? — Han rejste altsaa tilbage til København, fattig som han
drog bort, men rig paa en Gil Blas’ bitre Livserfaringer. Faa var
nærmere til at oversætte en Bog som »Evsebius« end han. — I
København havde netop paa den Tid Rahbek og Pram paabegyndt
Tidsskriftet »Minerva«. Dets literære Domme opnaaede snart
adskillig Anseelse; men mange havde navnlig Rahbek mistænkt
for at han var sine Venners Talerør, naar han anmældte deres
Skrifter. Derom var Rahbek vidende; ti i Anmældelsen af Prams
»Stærkodder« omtaler han det selv med lidt haanlig Flothed. Et
ret kuriøst Vidnesbyrd om det samme kan ses i P. Hansens
»Illustrerede danske Literaturhistorie« II, hvor et Kobber fra den
Tid fremstiller »Knud og Stærkodder« eller vore Dages Recensions-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
