Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Herman Bang: Fællessproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stændighedstrang selv vovede Talesprogs-Udtryk — Udtryk fra
deres Maal — over i Fællessprogets Skrift.
De unge Forfattere er i denne Bevægelse forrest. Bøger som
Gabriel Finnes og Niels Gollett Vogts Romaner, der udkom i Løbet
af det sidste Aarstid, viser os, hvor norsk de tyveaarige
allerede skriver. Et eneste eller et Par Steder, grebet paa Maa og
Faa ud af Gabriel Finnes talentfulde og stærke Bog, vil være
nok til at sige enhver, hvorvidt de yngste er naaede.
Petra sidder og luger Ærtebedet. Saa fortælles:
»Hun så lange sorte troppekolonner og mindre afdelinger
trække over eksercerpladsen derhenne, og over elven, hvor alle
tamburne hadde samlet sig indunder oldrene bag depotet for at
øve i skyggen, derfra lød en uafladelig rummel af trommerne, en
forfærdelig hyggelig rummel, som fyldte hele bygden. Hun hadde
fundet det nokså forunderligt isted, hun sad ved gulerodsengen,
at en engelsk turist, der karjolerte forbi nedenunder gjærdet, da
trommingen begyndte, at han pludselig smeldte på hesten og jog
afsted, så veistøvet løfted sig i fede solgyldne småskyer.»
Eller følgende:
»Tilsidst var det røde troldet blit til en liden-grå maur
indunder leiren. Da satte gutten i sprang bort til orrekrattet, fik
dugdråber drysset ind på sin varme hals, tumled nedover brinken
og stod i skygge ved elvebredden. Over i sollyset på den anden
side lå Hansemand i bagskotten af båden og fisked efter småørret.
Udover kanten lå han som sædvanligt og keg ned i vandet. Ti
hans snøre var en uldtrå og hans angel en bøiet knappenål med
mak på. Han måtte være geschwintere end en smed, om han
med de greier skulde få fisk.«
Hver Dansk vil undres over dette Sprog. Og forbavset
over en saa pludselig frembrudt Sprogændring vil han næsten
spørge, om da alle disse »Besynderligheder« i dette Sprog er
stampede paa én Gang op af selve Jorden.
Sikkert er det nu, at de yngste Forfattere sproglig gaar
meget hurtig tilværks. De næsten iler forud for selve Talesproget,
og i Konstruktioner, Stavemaade, Ordvalg forvirre de selv
Nord-mænd. Hans Jægers sidste »Noveller« — hvoraf et Par er geniale
ved Følelsens fortvivlede Inderlighed — kan sikkert kun
Kristiania-manden læse uden Vanskelighed. Hver anden Norsk vil med
Besvær gætte sig frem gennem denne ultraradikale Stavemanér,
som efterstræber Lydtroskab mod alle Gadens Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
