Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Herman Bang: Fællessproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jæger gaar naturligvis yderligst. Men ikke alene
hans nærmeste Svende følger rask med i Bevægelsen, alle de
unge er med paa Vejen.
De ledes her vistnok ubevidst af en ejendommelig Følelse.
De unge Normænd trykkes helt naturlig i usædvanlig Grad
af de store Mestre, som er deres Forgængere. De tre store
Digtere er omtrent deres tresindstyve Aar, men helt op i
Manddommens sidste Tid udsender de Værker, som forbavser og bestandig
lader deres tætte og stærke Skikkelser fylde Rummet.
Der synes ingen Plads ved Siden af saadan Storhed. Og
der er ikke Lyd for andet, saa længe de store Klokker kalder
Mængden sammen.
De unge søger da at skaffe sig Øre ved særlige Midler.
De bliver lettelig kunstig-radikale og doktrinært-opponerende.
Fremfor alt vil de undgaa Navnet Epigoner. Man sér det
i det unge Norge for Øjeblikket overalt, og det ytrer sig ogsaa i
Sproget.
Ogsaa ved Sprog-Radikalismen vil de hævde sig som de
selvstændige, som de unge nye, som den nye Generation. De
lægger selve Sproget som en Kløft og som et Bevis paa
Selvstændighed mellem sig og de trende Digtermestre.
Allerede dette virker.
Dog er der naturligvis ogsaa en dybere Grund til deres
radikale Sprogændringer. Sjældent var vel den sjælelige Kløft og
Aandsforskellen mellem to Slægtled dybere end mellem de nu
kæmpende Generationer i Norge.
Det er ikke alene et andet Sprog, det, som findes f. Eks. i
Gabriel Finnes og Gollett Vogts Bøger, det er ogsaa — andre
Mennesker. Danske møder disse Personer med Studsen. De er
os mer fremmede end Germanerne, mer end Russerne. De virker
paa os, disse Romaners Mennesker som Stene, der hugger imod
hinanden.
Og med uforstaaende’ Forbavselse vil Danske spørge: kan
da saa at sige et nyt »Folk« fødes i Løbet af tyve Aar? Maaske
i dette Tilfælde: Ja.
Tingen er, at Henrik Ibsen, Lie, Bjørnstjerne Bjørnson
skrev, selv under literær dansk Paavirkning, endnu om en Slægt,
hvis Livsformer, hvis Idéer, hvis ganske Kultur og Følelsessæt var
paavirket af Dansk.
Det mildner deres Skikkelser og bringer os dem nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
