Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befæstningssagen efter sin Natur kan løbe længere, inden den
støder mod den Virkelighedens Mur, der er al fantastisk Politiks
Maal og Grænse.
Det har ikke været Hensigten med disse Bemærkninger at
rippe op i Striden om, »hvis Skylden var« og end mindre at
skyde bestemte Mænd indenfor Oppositionen Visnepolitiken i
Skoene. Man har hidtil været tilbøjelig til at tillægge Hr. Berg
Paterniteten, men i sin sidste politiske Kronik vil Rustam hævde
Broderparten af den for Hr. Hørup. Om Æren er det vistnok
ikke værdt at strides, og Ansvaret bærer ingen enkelt Mand
indenfor Oppositionen; det maa alle de, der i Visnepolitikens Aar
hayde med Venstrepolitik at gøre, dele som de er Venner til.
De Rigsdagsmænd, der i denne Sag lod sig overstemme og slæbe
med af et tvivlsomt Flertal indenfor Partiet, de Talere og
Journalister, der, døvende deres personlige Tvivl, dog holdt Trop og
enten forsvarede Visnepolitiken eller i hvert Fald undlod at angribe
den — alle var de efter Ævne med, og den ene har ikke stort
at lade den anden høre. Hvad det nu gælder om, er derfor heller
ikke at kævles om Fortiden, men at lære af den.
Skulde det da endnu være nødvendigt at diskutere
Visnepolitikens Brugbarhed som politisk Kampmiddel? Sjældent har
vel Resultaterne dømt saa ubønhørligt som her, og Resultatet,
det praktiske Udbytte er og bliver dog den eneste solide Maalestok
for en Politiks Godhed. Alligevel nytter det ikke at nægte, at
Spørgsmaalet i den sidste Tid paany har faaet Aktualitet. Valgene
i Januar styrkede Venstres Selvtillid, og omtrent samtidig vandt
det uforsonlige Højre en af sine smukkeste Sejre:
Middelgrunds-provisoriet. Kraftigere kunde man fra den Side ikke udtrykke sin
Uvilje mod forfatningsmæssige Tilstande og sit Ønske om at
spænde Ben for Forhandlingspolitiken. Den Del af
Regeringspartiet, hvis Betydning og Indflydelse beror paa Konfliktens
Skarphed dg som selv føler, at den under nogenlunde rolige
Forhold, hvor det forstandige Overlæg til en vis Grad kan faa Lov
at raade, kun vil komme til at spille en beskeden Rolle, har
været i Tvivl om, at en sindig og moderat
Forhandlingspolitik fra Venstres Side omsider vilde gøre Ende paa den
rabaldrende, uvederhæftige Politik, der er Livsens Brød for
den. Kunde man derfor faa den virkelige Forhandlingspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
