- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
414

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Udvikling i økonomisk og intellektuel Henseende. Regeringen er
mer end én Gang bleven sat i nogen Forlegenhed ved Folketingets
Redebonhed paa disse Omraader, medens en delvis genoptagen
Visnepolitik vilde tillade den i adskillige Tilfælde at skyde Skylden
for ikke gennemførte økonomiske Reformer • over paa Folketinget
og gemme sine Penge til Hr. Krupp.

Regeringen har gjort hvad den kunde for at sætte
Folketinget ud af Spillet, og dette har gennem Visnepolitiken ufrivilligt
hjulpet med dertil. Det kunde ikke være lykkedes saa godt som
det er, hvis ikke Folketingets Anseelse i Forvejen havde været
rystet. Skyldes dette nu end nok saa meget Modstandernes
systematiske og hensynsløst nedsættende Agitation som
Oppositionens egne Fejlgreb, saa bliver det dog ikke desto mindre en
Opgave af den største Betydning at vinde mere Respekt for
Folketinget og dets ledende Mænd, ogsaa udenfor de egentlige
Venstrekredse; men en saadan Respekt vindes og vedligeholdes
kun gennem ihærdigt og dygtigt Arbejde. De store Ord er der
slet ingen længere, der tror paa, hverken Modstandere eller Venner,
men hver Gang Folketinget i et sagligt Spørgsmaal tager en
forstandig Position og forsvarer den dygtigt, vil dets Ord blive hørt
og øve sin Virkning. At appellere til »det slumrende
Grundlovssind« hos de Folk, der har fulgt Ministeriet Estrup fra Provisorie
til Provisorie, kan man godt spare sig, men ad Interessepolitikens
Vej kan en Del af dem endnu vindes. Jo mere Folketinget viser
sig som alle sunde og berettigede Interessers Støtte, jo færre vil
de blive, som ønsker at spærre det ude fra dets
grundlovmæssige Ret.

Det falder ingen ind at paastaa, at Forhandlingspolitiken,
som den hidtil er ført, har været fejlfri. Dens Lyder har endog været
ganske væsentlige. Først og fremmest har der langtfra været Plan
nok i Arbejdet. Havde der været mere Ledelse og Sammenhæng deri,
vilde man ikke have behøvet at være saa eftergivende paa nogle
Punkter, saa unødvendig stivsindet paa andre. Det hele har været
vel afhængigt af personlige Indflydelser og Tilfældigheder. En
anden Fejl har været Mangelen af tilstrækkelig kraftigt Initiativ
fra Folketingets Side. Det private Initiativ er altfor meget blevet
benyttet til at lade enkelte Medlemmer ride deres private
Kæpheste og for lidt til at fremføre større, vel forberedte Forslag af
virkelig politisk Betydning. Det har ogsaa været lidet stemmende
med Forhandlingspolitikens Væsen, at Finansloven som Regel er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free