Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatre, hvor Kotzebues Aand i Mosers, Schönthans, Burgers og
Lindaus Skikkelse længe har været eneraadende. Og mærkværdigt
er det, at Ibsen, hvem Tyskerne var saa længe om at opdage —
han blev ikke forstaaet før han var nær de 60 — for Tiden
maaske endog sætter de frembringendes Sind i stærkere Gæring
end Zola eller nogen anden nulevende Forfatter. Det opblomstrende
tyske Skuespil er i Øjeblikket tydeligt paavirket af ham.
Hvorpaa beror det? Man kommer for let til Svaret, hvis
man simpelthen beraaber sig paa Ibsens Talent, paa hans tekniske
Mesterskab i Skuespillets Bygning.
Der skal mere til end Talentets Styrke for at trænge
igennem udenfor sit Land. Søren Kierkegaard var et af sin
Tidsalders Genier og var visselig en langt iderigere Aand end Ibsen;
hans Indflydelse strakte sig i hans levende Live dog ikke stort ud
over Sjælland og Skaane. Der maa foruden Talentet findes
Modtagelighed derfor. I sit eget Samfund skaber den fremragende
Aand enten selv langsomt denne Modtagelighed, eller den
forud-føler nervøst og benytter de Strømninger i Sindene, der findes
eller umiddelbart ville komme, tyen Ibsen har ikke kunnet skabe
denne Modtagelighed indenfor en fremmed Sprqgkreds, der intet
vidste om ham, og selv hvor han kan synes at have forudanet
noget kommende, slog han tidligere ikke an. Var der nu
»Kulturkamp« i Tyskland og udgav han mm, anset som han er, »Kejser
og Galilæer«, vilde Katolikerne maaske rive den Bog bort i
halv-hundredtusend Eksemplarer. Men den var udgivet før
Kulturkampen, og da den blev oversat, gjorde den slet ingen Opsigt.
Forklaringen er heller ikke den simple, at nogle unge Mænd,
den danske Lærde Julius Hoffory, Tyskerne Otto Brahm og Paul
Schlenther, som fra forskellige Udgangspunkter have udviklet sig
til udprægede Beundrere af Ibsen, have gjort hans Navn bekendt i
Tyskland ved en med ualmindelig Haardnakkethed planmæssig
ført Kampagne. Dette Felttog har i høj Grad fremskyndet den
nærværende Tilstand, har kvantitativt udrettet meget, men ikke
kvalitativt gjort Udslaget.
Naar Ibsen for store Kredse i Tyskland nu er rykket op i
de ufejlbare Literaturpavers Klasse, saa beror det paa, at hans
Væsen nøjagtigt svarer til den fremmelige moderne Bevidsthed i
det store Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
