Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Datter af en Gøglerske. Han har været opdraget i stræng
Ærbarhed men med altfor blød Ømhed af en udmærket, retsindig,
noget fordringsfuld Moder, har udviklet sig til en sart, nervøs
Yngling, som en kort Tid kan fortumles af Lidenskaben, men i
Grunden frygter den som en Fjende. Han har brudt med
Pigebarnet dels af Svaghed, dels af Hensynsløshed, dels for al
genvinde sig selv. Han sendte hende i sin Tid en Pengesum, som
hun kastede fra sig med Foragt. Aar efter Aar er gaaede hen, i
hvilke han intet har hørt fra eller om hende, men har levet
ensomt og stilfærdigt paa sin Moders Slot, angerfuld, saa snart han
tænkte paa hint gamle Forhold.
Nu, da Stykket begynder, otte Aar efter A’dskillelsen, har
han faaet en Billet fra hende, der sætter ham Stævne i et Hotel
i en Storstad. Da han genser hende med hendes pragtfulde røde
Haar, blegere end nogensinde, modnet, alvorlig, tragisk af Mine og
Blik, føler han sig underkastet den gamle Trolddom; hun er for
ham uimodstaaelig. Hun hykler ingen blidere Følelser for ham,
men fordrer Oprejsning for hvad hun har lidt. Han har, uden at
vide det, forladt hende svanger. Hun har i Ensomhed og Skam
født et Barn; dette Barn er i Mellemtiden dødt; hun har døjet
usigeligt ondt; hun fordrer overfor hans Udbrud af Medfølelse og
Anger, at han skal indføre hende i sin Moders Hus. Modstræbende
giver han sit Samtykke.
Han aner imidlertid ikke Alexandras Skæbne i dens hele
Omfang. Forladt som hun var, har hun i sin Tid af fortvivlet
Moderkærlighed besluttet at myrde sit Barn. Da det fandtes dødt ved hendes
Side og Skinnet var imod hende, tilstod hun, der betragtede sig som
skyldig paa Grund af den blotte Hensigt, den Gerning hun i
Virkeligheden ikke havde begaaet, og dømtes til syvaarigt
Tugthusfængsel. Hun har udstaaet Straffen og vender nu tilbage til
Livet for at hævne sig paa sin Forfører, idet hun lader som
nærede hun Interesse for ham endnu — dog en kølig Interesse;
ti hun optræder med en Stolthed og Fasthed, der er uden Glimt
af Erotik. Hun følger ham til hans Moders Slot for at bringe
ham til Fortvivlelse ved Haardhed og Kulde.
Hun vinder langsomt den gamle, strængt retsindige Moder
for sig. Men dennes Godhed smelter tilsidst hendes eget Væsens
Forhærdelse. Hun har ved Stykkets Slutning opgivet sin
Hævnplan og indvilliget i at række den dødeligt forelskede Erwin sin
Haand. Da røbes hendes Tugthusfortid for Moderen; en Samtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
