Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende. Snart stiller Annas Harme og Hedvigs Stormløb paa hans
Hjærte ham kun Valget imellem dem. Anna er den mangeaarige,
aandeligt jævnbyrdige Veninde; men han har aldrig elsket hende
anderledes end som Kammerat. Han har det Indtryk, at hun med
sin stærke, tilsyneladende rationelle Karakter bedre vil kunne
taale at miste ham end Hedvig, og da Anna i sin hidsige
Skinsyge, der bestandig taler paa Ideens Vegne i Navnet af hans
Pligter mod Menneskeheden, viser sig afskrækkende raa, ja endog
foretager et Drabsforsøg paa Hedvig, forlader han Huset med den,
til hvem en uovervindelig Lidenskab drager ham, og overlader
Anna det fælles Hjem.
De to udvandrede rejse sammen til Gardasøen. Men under
deres Ophold her, hvor Georg har opgivet sit Arbejd »i
Menneskeslægtens Tjæneste* for ene at leve for sin Kærlighed og Hedvigs
Lykke, kommer der et Tidspunkt, hvor han faar Indtrykket af
selv at staa denne Lykke i Vejen. En Art Nemesis er kommen
over ham. Han staar nu i Begreb med, at blive den forsmaaede
som Anna var det tidligere. Hedvigs ungdommelige, flygtige
Naturel, der modstandsløst hengiver sig i det øjeblikkelige Indtryk,
er bleven fængslet af en ung flink Tysker, som Parret har truffet
dernede; med ham sejler hun saa hyppigt hun kan paa
Gardasøen. Begge i Forening have viet Georg en Art Dyrkelse, men
denne føler, at Ynglingen i Grunden allerede er bleven Hedvig alt,
hvad han en Gang var, om de end ikke endnu er sig deres
Følelser bevidste. For at skaane de to unge for Skamfølelse, Anger
eller Forsagelse, søger han efter en Samtale med Anna (som
Jacques i George Sands Roman af samme Navn) frivilligt Døden
paa en saadan Maade, at han kan synes omkommen ved en
Tilfældighed.
Der er, som man ser, al Slags Revolteren af den
almindelige Samfundsopfattelse heri: Forsøget paa at leve rent hedensk
og Forsøget paa i Samfundets højere Sfære at leve som
Kammerater uden Ægteskab; dernæst Adskillelsen, saa snart den ene
Parts Følelser forandres; endelig det andet frie Forbund mellem
en højerestillet Mand og en prostitueret Kvinde.
Alle disse Eksperimenter mislykkes, fordi disse nye
Mennesker ikke ere virkeligt nye. Det vil, som det i Stykket bliver
sagt, aldrig lykkes at bringe den gamle Tids Mennesker i nye
Forhold, naar man ikke først har frembragt nye Mennesker under
de gamle Forhold. Men det lader sig efter Draraets mistrøstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
