Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vittig. I sidste Akt endelig lader Erhart i Kraft af et opsnappet
Brev Waiblinger arrestere, og denne styrter sig, da han skal føres
bort, efter en patetisk Monolog ned i en Afgrund.
Dette synes ment som den store Individualitets Tragedie i et
smaaborgerjigt Samfund. Skade kun, at Resultatet er blevet
halvvejs grotesk formedelst Beskaffenheden af det Kanevas, over hvilket
der er arbejdet. Karaktertegningen er for flere af Personernes
Vedkommende overmaade vellykket, Storbonden virker naturligt,
hans Datter Monica, der nærer et Sværmeri for Waiblinger, er en
nydelig og rørende Skikkelse, Haandværkeren Piening en flntholdt,
paa en Gang stupid og humoristisk Figur. Der er ogsaa Partier
af Waiblingers Repliker, som er skrevne med Talent; men alt er
strandet paa Umuligheden af at interessere sig for en Hovedperson
som denne og et Drabsmotiv som hans.
V.
Et udpræget dramatisk Talent, stærkt paavirket af Ibsens,
har først Gerhart Hauptmann lagt for Dagen ved sit i Fjor
udgivne og opførte Drama Vor Sonnenaufgang.
Hauptmann, der er født i Salzbrunn 1862, debuterede i 1885
med en stor abstrakt og idealistisk Digtning Promethidenloos,
forfattet i Ottaverim og saare vanskelig at læse. Den er ikke meget
forskellig fra den Hærskare af saadanne abstrakte Epopéer, med
hvilke unge tyske Digtere endnu i vore Dage ret hyppigt debutere.
Men da Skuespillet »Før Solopgang« i 1889 blev opført paa »Freie
Biihne« i Berlin, gjorde de rent urimelige Skandaler, hvortil
Opførelsen gav Anledning, og det stormende Bifald, Stykket i visse
Kredse vakte, Forfatterens Navn med ét Slag bekendt. Siden da
er han af Redaktionen for Tidsskriftet »Freie Biihne« gennem
energisk Agitation bleven udpeget som den unge Skoles bedste
Mand.
Atter i »Før Solopgang« er det »Gengangere«s
Uhyggeligheder, som gaa igen. Da »Gengangere« udkom, kunde man her
i Norden af og til høre udtalt en Frygt for, at vi nu
hertillands og i Norge vilde faa en Skare af Stykker at se, fulde af
smaa, renligt sammenskrabede Bunker af Rædsler. Det er ikke
slaaet ind. Forfatterinderne i Sverig og Norge have varieret
Nora-Klagerne over Mændenes raa Hensynsløshed indtil det trættende.
Den eneste danske Dramatiker, der har lært af Ibsen, har aldrig
Tilskueren. 1890. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
