- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
444

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VII.

I Begyndelsen af 1890 udkom endelig det sidste Ibsen
tilegnede Drama: Gerechte Menschen af Hans von Basedow (født
i Dessau 1857) Forfatter af talrige naturvidenskabelige, filosofiske
og dramaturgiske Skrifter, desuden af en Række Noveller og
Skuespil.

»Retfærdige Mennesker« er en Art Efterligning af
Vildanden, kun at Indholdet er endnu forfærdeligere. Hvad den
dramatiske Diktion angaar, tilhører denne Forfatter ikke den
yderligt-gaaende naturalistiske Retning. Han tilstræber fremfor alt den
dramatiske Tydelighed. Hans Ærgerrighed er at skrive »en god
dramatisk Prosa«, hvormed- han mener et Sprog, der ved Ordvalg
og Sætningsbygning tillader Skuespilleren at virke retorisk uden
at blive unaturlig.

Stykkets Lære er den, at »retfærdige Mennesker« i den
stærkere og mere omfattende Betydning, hvori Ordet i dette
Skuespil tages, maa gaa ynkeligt til Grunde i Samfundet, som det er;
der er ingen Frelse uden i »Livsløgnen« — det véd en af Stykkets
Hovedpersoner allerede af »Vildanden«, som hun i en trøstesløs
Time har læst. Moderen i Stykket — hun nævnes ikke
anderledes — er bleven ramt af frygtelige Skæbnens Slag. Hun venter
netop sin eneste Søn, sin Fritz, tilbage fra Tugthuset, hvor han
har tilbragt fulde fire Aar. Han blev i sin Tid idømt denne Straf,
fordi han forsvarede sin Elskede Rosa mod den rige Købmand
Prötzner, der havde overfaldet hende og vilde skænde hende. Dette
blev kaldt og straffet som Rovmordsforsøg. Selv i Danmark, hvor
Retfærdigheden ikke altid blomstrer lige frodigt, vilde det vanskeligt
være stemplet saadan.

Efter Moderens Opfattelse er Loven Skyld i det skete;
»Loven, som indespærrer den fattige, naar den rige har været
gemen«. Selve Sagen holdes i Stykket i en vis Dunkelhed; ti
Fritz har angrebet Købmanden paa Gaden, hvor et Voldtægtsforsøg
dog ikke ret vel kan tænkes gjort. Efter den almindelige
Opfattelse i den lille By er Fritz nu blot Straffefangen, med hvem ingen
kan omgaas. For Moderen er han en Martyr, »der har lidt uskyldig
som Kristus paa Korset«.

Medens Fritz var i Tugthuset, har Rosa ægtet selve den
Købmand, som er Skyld i hendes Forlovedes Fængsling. Derover

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free