Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•er Fritz’s Søster Bertha blevet vanvittig; hun fører i Stykkets
første Akt bestandig afsindig Tale, der drejer sig om. Tabet af
hendes Broder.
Nu kommer Prötzner til Moderen for at tilkøbe sig Fred
fra den tilbagevendende Søns Side, men bliver afvist; saa indfinder
hans Hustru Rosa sig, modtages med Foragt, men forklarer da
Moderen sin Handlemaade: Det er af Moderkærlighed, til Fritz’s senere
fødte Barn, hvormed hun da var svanger, at hun har indladt sig
paa det oprørende Giftermaal. Hun vilde give sit Barn en Fader,
for at dette ikke i Samfundet skulde stemples som det uægte
Barn af en Straffefange og en Tøjte. Moderen opfordrer hende
da til at vende tilbage til Fritz, hvem hun endnu elsker og ene
har elsket. Men Rosa vil og tør det paa ingen Maade; en Plet
vilde da bestandig hæfte ved Barnet, om Faderen end har været
nok saa uskyldig.
Saa snart Moderen er alene, aabner Fritz Husets Dør. Han
træder ind »bleg, udtæret og sky«, som den tilbagevendende
Tugthusfange ser ud i alle disse Stykker, føler sig undgaaet af
alle og finder nu, da han stunder til Mødet med de faa, efter
hvem han i de fire lange Aar saa bittert har længtes, sin Søster
vanvittig, sin Elskede gift med hans Dødsfjende.
Dog som Savnet af Broderen har berøvet Bertha hendes
Forstand, saaledes faar hun den igen, saa snart hun har ham
paany. Og da Fritz erfarer Grunden, hvorfor Rosa har ægtet
Prötzner, en unægtelig højst subtil Grund, som det ikke var at
vente, han eller nogen anden vilde falde paa af sig selv, saa vil
han bortføre den Elskede og begynde et nyt Liv. Men Rosa
„ sætter sig derimod; Barnet, deres eget Barn, som Prötzner anser
for sit, staar dem imellem. Dette Barn kan dets Moder hverken
forlade eller medtage. Da beslutter Bertha i sit stille Sind at
rydde Hindringen for de to’s Forening af Vejen, idet hun ofrer
sig for deres Vel. Vi erfare ikke straks hvorledes.
En Nabo, der kommer i Besøg, og i Stykket skal forestille,
hvad han deri bliver kaldt *et Billede paa Menneskeheden«, giver
med sin spidsborgerlige Grundopfattelse den gamle Moder
Anledning til en Del Repliker, i hvilke Stykkets Moral faar et kraftigt
Udtryk; Som den store Hob hænger denne Nabo Kappen efter
Vinden. For at smigre de andre rammer han de retfærdige
Mennesker dødeligt, krænker deres Ære, ødelægger deres Lykke,
bryder Staven over dem, naar de er uskyldigst. »Det hele Liv er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
