Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Imidlertid man sporer i alle disse Skuespil en fælles
Strømning, en grundmelankolsk. Med haardnakket Tungsind skildres
Livet som elendigt, Samfundet som uretfærdigt, usselt indrettet,
ulykkeligt, dumt eller lumpent. Digterne drage Samfundsopinionen,
Politiken, Justitsen osv. ind for deres Forum og paavise
Egennyttens eller Lavhedens Triumf næsten overalt; kort sagt, man
synes — efter disse Skuespil at dømme — at befinde sig
over-maade ilde i det store tyske Samfund. Forfattere, fødte paa de
forskelligste Punkter i dette store opblomstrende Rige, have
øjensynligt et Indtryk deraf.
Grunden til denne stærke Nedstemthed i hele denne Gruppe
af moderne Skuespil er ikke let at angive. Den eneste,
tilsyneladende faste, Lov for den literære Smags og Modes Omvekslinger
er vistnok den, at den yngre Generation altid vil gøre noget
andet, helst det modsatte af det, den ældre Generation har gjort.
Et vist Kvantum Pessimisme i vore Dages Digtning beror vel
simpelthen - paa en tidligere Digtnings lysere Karakter.*
Dog skifter end Smagen fra Tidsrum til Tidsrurt), saa
ligger dog Grunden til de dyberegaaende Omskiftelser i kunstnerisk
Retning og Smag hyppigst i Forhold, der falde udenfor Kunsten,
særligt i Samtidens økonomiske Vilkaar og den i Samtiden
fore-gaaende økonomiske Proces. Saa længe en fast Overlevering herskede
i Kirke og Stat, saa længe var en saadan ogsaa herskende i
Kunsten. Med alle økonomiske Kræfters Løsladelse ved Revolutionen
fulgte Brud paa Aarhundreders kunstneriske og literære Tradition.
At den nye tyske Skuespil-Literatur paa en saa krampagtig Maade
giver sin Utilfredshed med de bestaaende Samfundsforhold Luft,
det røber, saa vidt man kan skønne, at i vore Dages Tyskland det
gamle Samfund har en afgørende Kamp at bestaa og er truet fra
mange Sider paa én Gang. Hvad vi se Symptomer paa, er maaske
Begyndelsen til Enden.
Det, som har draget denne unge Literaturs Repræsentanter
til Ibsen, er da ikke blot hans høje Rang som Poet og Tekniker,
men Uhyggesstemningen, hvoraf de have gjort en stadig
Rædsels-stemning, Forestillingen om en Sainfunds-Uret og en
Samfunds-Løgn, som de have optaget og stundum til det yderste overspændt,
Troen paa Nødvendigheden af en Sindenes Revoltering, som hos
clem er bleven til et indre Oprør mod bestaaende Fordomme, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
