Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undertiden er nær ved at slaa over i det parodiske, endelig den
Blanding af individualistiske og socialistiske Sympatier og Tendenser,
som findes hos ham, ogsaa gennemgaaende forekommer hos dem og
hvoraf de ikke sjældent have brygget en Mikstur, mod hvilken den
Drik, som Ibsen byder, er Sødmælk.
Den Ibsen, disse unge Tyskere dyrke, er ikke ganske vor
Ibsen. Han ligner ham omtrent som den tysk-indianske
Medicinmand med uhyre strittende Haar og Skæg, en Munchener Maler
har udført, ligner den nordiske Ibsens kendte Skikkelse.
Paafaldende er det, at Ibsen, som trods sin høje Anseelse
og betydelige aandelige Indflydelse i Norden, ikke kan siges her
at have dannet Skole, i Tyskland er bleven en Art Fører paa
det dramatiske og almindeligt literære Omraade. Man opfatter
ham der som Realisten-, man har gjort hans Navn til et Banner,
og en hel Ungdom flokkes nu under dette Banner i Tidsskrifter
som »Freie Buhne«, »Moderne Dichtung« og andre. Atter og
atter nævnes Navnet Ibsen som det Tegn, i hvilket man vil sejre.
Underligt er det især af den Grund, at Ibsen i en vis
Forstand synes saa lidet egnet til en saadan Stilling. Aldrig ytrer
han offentligt i tyske Blade et Ord om sine kunstneriske Principer
eller om sin Trosbekendelse paa andre Omraader; aldrig sender
han de Tidsskrifter, i hvilke man en Gang hver fjortende Dag
eller hver Maaned dør for ham, en eneste Linje. Denne Tavshed
har imidlertid rimeligvis for Tyskerne, som ikke ere vante til den,
noget særlig majestætisk. Hertil kommer, at saa lukket det
Fysiognomi er, som Ibsen vender ud imod Offentligheden, saa
aabent og talende er i Reglen det, han vender ud imod de
Skribenter og Digtere, der søge ham som Privatmand. Talrige af
de unge, som Brahm, Schlenther, Bahr, Basedow have nydt hans
Omgang, og at det Indtryk, de have modtaget, har været det
gunstigste, derom have flere af dem givet Vidnesbyrd for
Offentligheden. Man véd desuden, at Ibsen ikke er sparsom med privat
Anerkendelse af de Arbejder, som blive ham tilsendte af Beundrere;
undertiden hænder det jo, at de paagældende udbede sig Tilladelse
til at offentliggøre den i et Privatbrev modtagne smigrende Dom
fra Mesteren. Almenheden i Norden erfor jo ad denne Vej, at
Henrik Ibsen f. Eks. har betegnet Digterværker af Hr. R. Schmidt og
Fru L. Kieler som staaende paa Literaturens højeste Højder. Der
gives slette Mennesker, som tro, at Ibsen nøjes med i Brevene
let at variere en én Gang for alle trykt, begejstret Formular, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
