Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lars traf straks Inspektøren, som han ikke kendte. Han
lignede en Skolelærer og stod udenfor Huset i Morgensko og røg
af en lang Pibe.
»Go’dav!« sagde Lars og tog til Huen.
»Goddag, goddag.«
»Jæ vilde saa mæjet gerne se at komm’ te’ aa tale mæ en
Pi’e, som æ’ her paa Hospitalet.«
»Hvad er det for en lille Pige?«
»Dæ’ æ’ Stine Jensen fra Tuelstrup.«
»Hm! — Er det din Kærest’?« spurgte Inspektøren og saa’
stift paa ham.
»Næj.«
»Er det din Familje?«
»Næj.«
»Ja, for hun er død i Gaar, min gode Ven.«
»Dæ æ dov vel aldrig sandt?« sagde Lars forskrækket.
Men det var sandt. — Han forhørte sig om de nærmere
Omstændigheder og kom ogsaa til at tale med Gangkonen. Det var
hende, som havde sendt ham Brevet, og han spurgte hende nu,
om Stine ikke havde sagt nogen videre Besked til hende.
»Næj, næj, næj,« svarede den lille lavbenede Kone, der
medens hun talte hvilede Strikketøjet paa sin tykke, runde Mave
og lo ligesom en Hest, der griner: Nej, der var saamænd ingen
Besked. Stine havde »immer væ’t saa svingel og hovedtumlet«
og havde ikke Sans for nogen Ting, og med det stive Grin i sit
brune Ansigt gav hun Lars Pigens hele Sygehistorie, lige fra hun
var blevet lagt ind, og til hun var »død og borte«.
Da han vilde gaa, kom han først i Tanker om Barnet.
»Naa, saa Du er Fa’er til Barnet,« sagde Konen, »jeg troede
saamænd, det var unge Ole Jensen. Ja, ja, hun vidste det vel bedst
selv.« Hun fortalte, at Barnet var nede paa Fattiggaarden i
Tuelstrup og sagde tilsidst: »Ja, nu er Du jo ene om’et, det kan
jo blive tungholdendes nok for Dig, men Du kan jo gaa nør og
sige fra, saa beholder de det vel nok paa »Gaarden«, mens Du
ligger inde i Tjænesten.«
Saa gik han, men han havde en Følelse af, at hun stod
og lo efter ham.
Det var en stor Skuffelse for Lars Larsen. Han havde
saa vist haabet at faa Klarhed i Tingene. Nu maatte han
opgive det Haab at faa Barnets rette Fader frem. Havde Stine
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
