Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Professor Harald Høffding: Social Pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Landsbyen. Selskabet tilspidser sig tilsidst i Forholdet mellem
Kapitalist og Arbejder som et rent Købs- og Kontraktforhold.
For at bruge Sir Henry Maine’s Udtryk: den naturlige, overleverede
Tilstand (status) afløses mere og mere af den vilkaarligt, med
bevidst Overlæg tilvejebragte (contractus).
Der foregaar her, i Følge Tönnies, en patologisk
Udviklingsproces, som vel kan ændres, men ikke hindres af Filantroper og
Lovgivere. Om hin »dualistiske Konstruktion af Selskabet«:, der
viser sig i Modsætningen mellem Kapitalister og Arbejdere, er den
eneste mulige, — hvad der vil ske, naar Linen er løben ud, og
alle Forhold ere bievne Kontraktforhold, — det er Spørgsmaal,
som Forfatteren erklærer for at være ham uvedkommende.
At det er en patologisk Udvikling, der her er beskreven,
ses især, naar vi betragte den psykologiske Side af Udviklingen,
ikke blot den sociale. Som Selskabet forholder sig til Fællesskabet,
saaledes forholder den vilkaarlige Villen sig til Væsens viljen.
Ved Væsensvilje forstaar Tönnies Instinkt, umiddelbar Tilskyndelse,
der med indre Nødvendighed gaar imod sit Maal. Den virker
overvejende ubevidst, efter Naturanlæg og Vane eller bestemt ved
Efterligning og umiddelbar Sympati. Ved vilkaarlig Villen skelnes
derimod bestemt mellem P ormaal og Middel, og det bliver Genstand
for Overvejelse, hvor meget det er værdt at ofre paa Midlerne
for at opnaa Formaalet. Enhver vilkaarlig Villen er et Køb, ofrer
noget for at at vinde noget. Det ejendommelige ved den vilkaarlige
Villen træder tydelig frem, naar Midlet ene og alene villes for
Formaalets Skyld. Der er derfor ved den vilkaarlige Villen noget
unaturligt, en vis Selvtvang, en Falskhed. Naar man gør sig
klart Rede for hvad man ofrer, og hvad man derved vil opnaa,
vil tillige Egoismen ligge nær og vil fortrænge den umiddelbare
Hengivelse. Det er ved Vilkaarligheden ikke Godheden, men kuu
Klogskaben og Konsekvensen, som er at beundre. Livet staar
ikke længere som et Kald, i hvilket der skal arbejdes, men som
en Forretning, der skal gøres.
Selskabets Udvikling begunstiger Tendensen til vilkaarlig
og egoistisk Villen paa Bekostning af Væsensviljen og Hengivelsen.
Under den stadige Kappestrid bliver Vilkaarlighedens hensynsløse
Brug en Betingelse for Individets Bestaaen. Den klare Forstand
træder i hele det aandelige Liv i Stedet for den umiddelbare
Følelse, Fantasi og Tro. Der finder en fremskridende
Intellektualisme Sted; den videnskabelige Refleksion træder mere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
